Ikke nok at være lækker: Historisk ændring i realityprogram

For første gang nogensinde skal der ikke kåres en 'Miss Paradise' eller en 'Mr. Paradise' på hotellet

Du skal have en del mere på hjerte for at vinde konkurrencen i år. Foto: Nent Group
Du skal have en del mere på hjerte for at vinde konkurrencen i år. Foto: Nent Group

Det er slut med, hvem der har den bedste numse, muskler eller bryster.

De efterhånden legendariske titler som 'Miss Paradise' og 'Mr. Paradise' er nemlig fortid på 'Paradise Hotel'.

I stedet skal årets bedste personlighed findes blandt gæsterne på hotellet. Ifølge værten Rikke Gøransson handler det her om at være uundværlig, en god kammerat samt være et forbillede for alle gæster.

- Vi kigger hele tiden ind i at udvikle formatet og skabe nye rammer og tvists, som vi synes giver formatet noget nutidig kant. I år besluttede vi, at vi ville prøve noget nyt, og derfor har vi skiftet ‘Mr. og Miss Paradise’ ud med ‘Årets personlighed', siger Kenneth Kristensen, programchef hos NENT Group.

Ikke nok at være lækker: Historisk ændring i realityprogram

Diskussionen om, hvem der ser bedst ud som her fra 2019 på 'Paradise Hotel', er fortid.

Farvel til catwalk
Konkurrencen er i modsætning til de tidligere år ikke en fremvisning på catwalk eller en sexet posering, når gæsterne kommer ind foran hinanden.

I stedet skal de unge mennesker konkurrere i, hvem af dem der kan lave det bedste indslag omkring emner, der fylder meget i samfundet.

Emnerne er #Metoo, kønsroller, tolerance og seksualitet, som de i par af to skal fortælle de andre gæster om.

Samtidig er billederne ved årets fotoshoot også en hyldest til det, gæsterne bedst kan lide ved sig selv. Her er teamet at omfavne sin krop samt at stå ved, hvem man er.

I den kategori er der så også plads til, at man er glad for sin krop i både undertøj og hættetrøje, og ligeledes om man kan lide sine muskler eller sin bløde mave.

Gæsterne tager imod udfordringen med åbne arme:

- Det er noget andet, end det plejer at være. Men det er rigtig fedt, så det hele ikke handler om, hvordan man ser ud, lyder det fra Nicklas.

'Paradise Hotel' kan ses på Viaplay og Viafree, hvor der kommer nye afsnit hver tirsdag, onsdag og torsdag.