Indrømmer fatal brøler: Tjekkede ikke våben

Assisterende instruktør Dave Halls har indrømmet over for politiet, at han ikke tjekkede, hvorvidt det var et skarpladt våben, han gav Alec Baldwin

Sagen kort: Sådan lød alarmopkaldet efter Alec Baldwin havde affyret rekvisitpistolen

Assisterende instruktør Dave Halls begik en fejl forud for den tragiske episode, hvor Alec Baldwin skød og dræbte filmfotograf Halyna Hutchins under optagelserne til filmen 'Rust'.

Det har han oplyst politiet i forbindelse med efterforskningen af skudepisoden. Det skriver flere medier - heriblandt Forbes og Variety.

Dave Halls burde have tjekket, om våbnet var skarpladt, inden han gav det til Alec Baldwin. Det gjorde han ikke godt nok, har han indrømmet over for efterforskerne.

Det har tidligere været fremme, at Halls erklærede det som et 'koldt våben' - et udtryk i filmbranchen for et våben, der ikke indeholder nogen former for ammunition - da han gav det til skuespilleren. Men det vidste instruktøren altså reelt set ikke.

Mulig løgn for politiet
De nye dokumenter fra politiet viser ifølge medierne også, at Hannah Gutierrez-Reed, der var våbeninspektøren på filmen, tilsyneladende ikke har været helt ærlig over for politiet under efterforskningen.

I hvert fald fremgår det, at der ifølge hende aldrig har været skarpe patroner til stede på settet.

Den påstand har dog - enten bevidst eller ubevidst - været en løgn. På et pressemøde onsdag fortalte politiet nemlig, at man har fundet 500 patroner - heriblandt skarpe patroner - på settet, mens man også har hevet et projektil ud af skulderen på instruktør Joel Souza, som blev ramt, da kuglen gik gennem Halyna Hutchins.

Hannah Gutierrez-Reed skulle også have oplyst politiet, at alle våben har været forsvarligt låst inde, når der har været pauser. TMZ har dog skrevet, at det våben, Alec Baldwin skød og dræbte med, var blevet brugt i pauser, hvor filmfolkene skød til måls efter forskellige ting.

Halyna Hutchins blev i sidste uge skudt og dræbt i en tragisk ulykke under optagelser til filmen 'Rust'. Foto: Fred Hayes/Getty Images for SAGindie
Halyna Hutchins blev i sidste uge skudt og dræbt i en tragisk ulykke under optagelser til filmen 'Rust'. Foto: Fred Hayes/Getty Images for SAGindie
 

Tidligere fyret for våbenbrøler
Det er ikke første gang, at Dave Halls er i problemer omkring våben i en film, han er ansat på.

Over for CNN har produktionsselskabet Rocket Soul Studios, der står bag filmen 'Freedom's Path', bekræftet at de i 2019 fyrede Dave Halls, fordi en pistol ved en fejl blev affyret på settet.

Den fejl havde han altså tydeligvis ikke lært noget af, og det fik fatale konsekvenser for Halyna Hutchins i sidste uge.

Det vides endnu ikke, om det får et retsligt efterspil for Dave Halls, Hannah Gutierrez-Reed eller andre - heriblandt Alec Baldwin.

Politiet og anklagemyndigheden efterforsker stadig sagen og sagde onsdag, at man endnu ikke har udelukket, at nogen kan blive sigtet i sagen.

Baldwin: Jeg er knust

Få timer efter ulykken gik Alec Baldwin på Twitter og satte ord på tragedien.

'Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg over den tragiske ulykke, der dræbte Halyna Hutchins - en hustru, mor og dybt beundret kollega. Jeg samarbejder fuldt ud med politiet for at finde ud af, hvordan denne tragedie skete,' skriver han og fortsætter:

'Jeg er i kontakt med hendes mand, og jeg har tilbudt min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust for hendes mand, deres søn, og alle der kendte og elskede Halyna.

Alec Baldwin blev fanget af en fotograf, da han kort efter ulykken var blevet afhørt af politiet. Han var tydeligt påvirket af sagen. Foto: Jim Weber/The New Mexican
Alec Baldwin blev fanget af en fotograf, da han kort efter ulykken var blevet afhørt af politiet. Han var tydeligt påvirket af sagen. Foto: Jim Weber/The New Mexican
 

Få dage senere var det så skuespillerens kone, Hilaria, der udtalte sig. Det skete på Instagram.

'Mit hjerte er hos Halyna. Hendes mand. Hendes søn. Deres familie og elskede. Og min Alec. Man siger, at der ingen ord findes, fordi det er umuligt at beskrive det chok og den smerte, som sådan et tragisk uheld fører med sig,' skriver hun i opslaget.

Hun tilføjede til slut tre ord:

'Hjertesorg. Tab. Støtte.'

Alec Baldwin med sin hustru, Hilaria. Foto: zz/John Nacion/STAR MAX/IPx/Ritzau Scanpix
Alec Baldwin med sin hustru, Hilaria. Foto: zz/John Nacion/STAR MAX/IPx/Ritzau Scanpix
 

'Alec er meget støttende'
I et kort interview med Daily Mail fortalte Halyna Hutchins' enkemand, Matthew, der er advokat, at han er i kontakt med Alec Baldwin.

- Jeg har talt med Alec Baldwin, og han er meget støttende, lød det fra manden, som den afdøde filmfotograf har en niårig søn med.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.