Ingen 'Dillermand' til norske børn

En animationsserie om en fyr med verdens længste diller, er ikke public service, mener den norske tv-station NRK

John og hans dillermand deler vandene. Foto: DR
John og hans dillermand deler vandene. Foto: DR

Norske børn får i modsætning til de danske unger ikke 'John Dillermand' at se.

Historien om John, der har ikke bare verdens længste, men også en magisk diller, er nemlig ikke forenelig med norsk kultur.

Det mener Hildri Gulliksen, der er redaktør for NRK Super, som er den norske pendant til DRs Ramasjang.

NRK er som DR en public service-station, og redaktøren kan slet ikke se, at en fortælling om en mand med en lang tissemand er public service.

- Det er en fremmed ting for os at have en animationsserie for små børn, hvor hovedpersonens bedste ven og fjende er en lang penis. Det harmonerer simpelthen ikke med vores programtilbud, siger hun til NRK.

Roser 'Dillermanden': - Der skal ruskes op

Serien om 'John Dillermand' har delt vandene herhjemme, hvor nogle forældre sammen med deres børn morer sig over serien, der havde premiere i sidste weekend. Andre mener derimod, at 'John Dillermand' er helt ude i hampen.

Vært raser over 'upassende' børneprogram: 'Det forstår jeg intet af'

DR har afvist kritikken af serien, som både Sex og Samliv samt en børnepsykolog har været konsulent på.

Det er ikke kun i Norge, at serien er blevet vendt og drejet. Britiske medier som The Guardian, The IndependentThe Sun og Metro har beskrevet 'John Dillermand', og i The Sun kaldes serien blandt andet for 'bizar', mens også amerikanske CNN og New York Post har beskrevet serien.

Går verden rundt

Ligeledes i Australien, Frankrig, Irland og Tyskland har børneanimationsserien fået opmærksomhed i medierne, og i kommentarsporerne diskuteres det, om man kan tillade sig at vise den slags programmer for børn.

Det er ikke kun 'John Dillermand', der har fået kritik i DRs børneunivers. Læs om de andre gange, DR fik ørerne i maskinen på grund for meget fuck, sprut og livsfarlig leg her(+)