Janni Ree: 'Forsidefruer' stopper

På den røde løber til Reality Awards fortæller Janni Ree og Jackie Navarro, at der ikke bliver mere 'Forsidefruer'

Janni Ree og Jackie Navarro
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Du kan følge med i Reality Awards eksklusivt her på Ekstra Bladet.

I 11 sæsoner har de skændes og grædt og er blevet venner igen, men nu er det slut: Forsidefruer' trækker stikket.

I december kunne Karina von d'Ahé fortælle, at hun var færdig som deltager i TV3-programmet 'Forsidefruer'. Men nu er det slut for dem alle.

Det fortæller Janni Ree og Jackie Navarro på den røde løber til Reality Awards.

- Vi er blevet ledige. Der er ikke mere 'Forsidefruer' på ubestemt tid. Vi fik en opringning i dag, og vi troede, at vi skulle filme i morgen, fortæller Janni Ree.

- Og det skal vi ikke, afslutter Jackie Navarro.

Sammen med Karina von d'Ahé, Gunnvør Dalsgaard, Tina Lund og Amalie Szigethy har de indtil nu udgjort programmet.

Hvorfor programmet stopper, ved de to forsidefruer på den røde løber endnu ikke.

- Vi skal til møde med dem (TV 3, red.), og nu må vi se.

Trods nyheden er humøret ved Reality Awards højt:

- Vi skal ind og drikke, og vi skal ind og hygge os.

NENT Group, der producerer 'Forsidefruer' skriver i en mail, at det ikke er endegyldigt farvel til programmet:

'Vi har været meget glade for de sidste 11 sæsoner af Forsidefruer og har enorm stor respekt for fruerne, som har inddraget os i deres liv - på godt og ondt - i alle disse år,' lyder det i et mailsvar fra programdirektør Kenneth Kristensen.

'Vi ved, at Forsidefruer er elsket af mange af vores seere på Viaplay og TV3, og at formatet vil blive savnet hos mange. Derfor er det også utrolig vigtigt for os at slå fast, at dette blot er en pause og ikke et farvel. Den næste tid vil vi dermed give plads til nogle af vores andre spændende serier'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+