Janni Ree: - Kan godt se, at det er forkert

Set i bagklogskabens klare lys kan flere af deltagerne i 'Fangerne på fortet' godt se, at vilde dyr ikke bør bruges i tv-underholdning

Janni Ree er en af deltagerne i comeback-sæsonen af 'Fangerne på fortet'. Foto: Anthon Unger
Janni Ree er en af deltagerne i comeback-sæsonen af 'Fangerne på fortet'. Foto: Anthon Unger
Følg Film og tv

Mandag aften er der comeback til et af fortidens helt store underholdningsformater, 'Fangerne på fortet'.

Første sæson løb over skærmen i 1993, og der er ikke pillet meget ved konceptet på Fort Boyard siden. Hæsblæsende dyster, hjernevridende udfordringer og levende tigre er stadig en del af programmet.

Det sidste - de levende vilde dyr - har kort før sæsonpremieren skabt en del problemer for TV3, der sender programmet.

- Det er helt uacceptabelt i 2020, at vilde dyr bruges i forbindelse med underholdning, siger Gitte Buchhave, der er direktør i World Animal Protection Danmark.

Den holdning er Janni Ree, der medvirker i den kommende sæson af 'Fangerne på fortet' helt enig i. Hun er stor dyreelsker, men havde ikke skænket vilde tigre og krybdyr på fortet en tanke, før hun tog afsted til optagelserne.

- Når jeg tænker over det nu, så synes jeg, at det synd. Det var min største drøm at være med i programmet, og jeg tænkte faktisk ikke på det. Nu kan jeg godt se, at det er forkert, erkender Janni Ree og fortsætter.

- Set i bakspejlet er det jo helt forkert. Det er synd for dyrene. Jeg anede ikke, at det var i to måneder, mens andre lande også optog på fortet. Det er synd for dyrene, siger hun og bakker fuldt op om TV3 beslutning om, at der ikke skal optages mere 'Fangerne på fortet', hvis der er vilde dyr på Fort Boyard.

- I mine øjne kan man lave et lige så godt program uden dyr, siger hun til Ekstra Bladet.

TV3 truer: Vil droppe 'Fangerne på Fortet'

Kageentusiastien Micki Cheng er også med som deltager i årets ’Fangerne på Fortet’, og lige som Janni Ree fortæller han til Ekstra Bladet, at han ikke tænkte videre over dyrene, der indgår i programmet.

- Det var ikke noget, jeg tænkte over, da vi var dernede, men vi havde heller ikke noget med dyr at gøre i vores program, så det studsede jeg ikke over, fortæller han og uddyber, at han så tigrene som en naturlig del af programmet.

- For mig er tigrene noget, der altid har været på fortet. Men når man tænker over det, er det ligesom cirkusdyr og lignende, så det giver god mening, at der er nogen, der tager stilling til det. De har altid været der, men fordi tingene er, som de plejer, er det ikke ensbetydende med, at det er rigtigt, siger han.

Micki Cheng er med i sæsonpremieren på 'Fangerne på fortet. Foto: Anthon Unger
Micki Cheng er med i sæsonpremieren på 'Fangerne på fortet. Foto: Anthon Unger

Micki Cheng understreger, at han ikke har nok forstand på dyr til at vurdere, hvordan de store katte havde det.

- Det har jeg ikke forstand på, og de gemte sig også lidt, fordi det regnede den dag, vi var dernede.

Ikonisk tv-program vender tilbage: Deltagere afsløret

Realitydronningen Linse Kessler fortalte i sin bog 'Jeg bliver ældre - og det gør ik' noget', at hun blev tilbudt at deltage i 'Fangerne på Fortet', men takkede nej netop, fordi man bruger dyr som rekvisitter.

'Jeg tænkte på de tigre, de havde i lænker. Jeg tænkte på slangerne og huskede, hvordan de medvirkende skal stikke hænderne ned til en masse edderkopper', skriver hun i bogen og fortsætter:

'Og hvorfor skal edderkopperne brække benene, bare for at seerne kan sidde og gyse og grine? Hvorfor skulle jeg være med til det?'.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Linse Kessler.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.