- Jeg skal have tre flasker vodka

Realitystjernerne ser frem til at feste efter halvandet år med corona

- Jeg skal have tre flasker vodka

Onsdag 16. juni går det endnu engang løs med Reality Awards, når den danske reality-verden samles på Docken i København.

Showet skulle oprindeligt være blevet afholdt tilbage i januar, men på grund af corona er det blevet rykket to gange.

Nu bliver det endelig en realitet, og der er ingen tvivl om, at flere af de danske realitystjerner glæder sig meget til at komme ud at feste igen efter den lange nedlukning i Danmark.

- Det bliver så sindssygt. Det skal ikke blive så fucked up som sidste gang, så jeg skal max have tre flasker vodka. Ikke mere end det. Det skal nok bliver rigtig grimt, lyder det fra 'Divaer i junglen'-deltageren Mariyah.

- Jeg har savnet rigtig meget at komme ud at feste. Jeg elsker at være i byen, give den max gas og møde en masse nye mennesker. Man har jo set de samme mennesker i al den her tid, fortæller Sasha Louise, som har medvirket i 'Robinson Ekspeditionen'.

Det plejer bestemt ikke at gå stille for sig til Reality Awards. Foto: Mogens Flindt
Det plejer bestemt ikke at gå stille for sig til Reality Awards. Foto: Mogens Flindt

Tiltrængt fest
Mens både Sasha Louise og Mariyah tidligere har været gæster til Reality Awards, har andre realitystjerner ventet længe på at få lov til at opleve det festlige awardshow. Sinan fra 'Paradise Hotel' og Asbjørn fra 'Ex on the Beach' er blandt disse, og der er ingen tvivl om, at de ser frem til aftenen.

- Jeg er ikke typen, der siger nej til en god fest, og jeg er ikke i tvivl om, at Reality Awards bliver sindssygt. Det er også tiltrængt at komme lidt ud, og jeg elsker at møde nye mennesker. Det bliver pissefedt, lyder det fra Asbjørn.

- Jeg glæder mig rigtig meget til Reality Awards, men jeg har jo allerede varmet op ved at være på 'Paradise' og feste hver dag. Men nu er tilbage igen og klar på fest her i Danmark. Det har jeg glædet mig meget til, fortæller Sinan.

Se interviewet i videoen øverst, hvor Mariyah og Sasha Louise også fortæller om deres forventninger til aftenen.

Du kan helt eksklusivt se hele Reality Awards her på ekstrabladet.dk. Både showet, reaktioner fra vinderne og interviews.

'Kjolen er vigtigere end coronapas', lyder det fra Sasha Louise og Mariyah.