Jubler: - Det er helt utroligt

Fredag aften var Michael Olesen tilbage i 'Vild med dans' for en stund

I dette års 'Vild med dans' har en særlig person glimret ved sit fravær.

Den ellers så rutinerede danser Michael Olesen har nemlig ikke været en del af 'Vild med dans'-holdet, som han ellers plejer, fordi han er på barsel.

Men fredag aften gjorde han comeback for en kort stund, da han deltog i 'Vild med dans - Knæk Cancer'. Her dansede han sammen med den unge kvinde Nikoline, der tidligere har været ramt af leukæmi, for at hjælpe med at samle ind til Kræftens Bekæmpelse.

Da Ekstra Bladet mødte ham efter fredagens program, lagde han ikke skjul på, at det var dejligt at være tilbage med 'Vild med dans'-familien.

- Det er sindssygt dejligt at være tilbage. 'Vild med dans' er en stor del af mit liv og en stor del af mig, sagde han med et stort smil og fortsatte:

- Men jeg er også sindssygt glad for, at jeg har taget barsel i år, for jeg har en sindssygt dejlig dreng derhjemme, der bare fylder alt i mit hjerte lige nu. Samtidig er jeg dog også sindssygt taknemmelig for, at jeg har kunnet danse i de her to uger og støtte op om det her fantastiske formål.

- Har du ikke savnet det?

- Jeg har ikke savnet det særlig meget, hvis jeg skal være ærlig, fordi min søn har fyldt så meget. Han har været i fokus. Jeg har ikke haft 'Vild med dans' særlig meget i hovedet. Jeg har engang imellem kigget med for at se, hvordan det gik mine dejlige venner i 'Vild med dans', men det er så lidt, jeg har haft tid til det.

Michael var tilbage i 'Vild med dans' fredag aften, hvor han dansede med Nikoline i den gode sags tjeneste. Foto: Tariq Mikkel Khan
Michael var tilbage i 'Vild med dans' fredag aften, hvor han dansede med Nikoline i den gode sags tjeneste. Foto: Tariq Mikkel Khan

Far efter hård kamp
For et par måneder siden blev Michael Olesen og kæresten Joan Divine forældre for første gang. Det skete, efter de havde kæmpet i ni år i fertilitetsbehandling.

Derfor vil Michael Olesen også gerne nyde hvert et øjeblik med den lille ny.

- Det går godt, og han er sådan en dejlig dreng. Han udvikler sig så hurtigt. Så jeg kan næsten ikke lade være med at være hjemme hele tiden, for jeg vil ikke gå glip af noget, og der sker så meget. Han griner og griber ud efter ting. Det er magisk, og det er helt utroligt, lød det fra Michael Olesen.

Han ved af samme grund endnu ikke, om han kommer til at vende tilbage til 'Vild med dans' efter endt barsel.

- Nu må vi se. Det er min lille søn, der kommer til at diktere det. Så vi må se, lød det hemmelighedsfuldt fra Michael Olesen.

Husker du Vickie Jo, der i mange år var fast inventar i 'Vild med dans'? Bliv meget klogere på, hvor hun er i dag lige her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri