Annonce:
Annonce:

Julia Sofia satser alt: Har droppet gymnasiet

19-årige Julia Sofia Aastrup er årets yngste deltager i 'Vild med dans', og så er hun medieboss i egen virksomhed, som hun driver alene

- Jeg synes, at det er lidt sjovt, at unge mennesker bliver beskyldt for at sprede så meget had på nettet. Da det kom frem, at jeg skulle være med i 'Vild med dans', var der så mange voksne mennesker, der skrev de ondeste beskeder. Det har jeg aldrig prøvet før. Mine følgere er normalt meget kærlige og har en god tone, siger Julia Sofia Aastrup. Foto: Rasmus Flindt
- Jeg synes, at det er lidt sjovt, at unge mennesker bliver beskyldt for at sprede så meget had på nettet. Da det kom frem, at jeg skulle være med i 'Vild med dans', var der så mange voksne mennesker, der skrev de ondeste beskeder. Det har jeg aldrig prøvet før. Mine følgere er normalt meget kærlige og har en god tone, siger Julia Sofia Aastrup. Foto: Rasmus Flindt
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Julia Sofia? Youtuber? Hvem er hun? Hvad er det?

Sådan var reaktionen hos stort set alle over 25 år, da TV2 tidligere på året præsenterede deltagerne til dette års udgave af ' Vild med dans'.

Mens kerneseerne af programmet ikke havde begreb om, hvem den 19-årige lyshårede kvinde er, og hvad hun laver, er hun lige nu et af de absolut hotteste navne blandt især unge pige, der til gengæld dårligt nok ved, hvad flow-tv er.

Derfor er det lidt af en genistreg fra TV2' s side at få Julia Sofia Aastrup med i dansedysten. Pludselig har teenagepigerne erobret fjernsynet fredag aften - bare for at se deres heltinde danse.

Julie Sofia Astrup var 15 år, da hun startede med at lægge videoer ud på Youtube. I begyndelsen handlede det meget om livsstil og makeup, og hun var nødt til at arbejde i Imerco for at få råd til at købe de produkter, hun lavede film om.

Annonce:

Sådan er det ikke mere. Julia Sofia Aastrup lever af at lave videoer til Youtube, hvor hendes kanal har over 180.000 følgere - eller faste seere, om man vil.

- Det er gået fra at være en hobby til at være lidt mere et arbejde, fortæller Julia Sofia Aastrup, som droppede ud af gymnasiet efter 1. g. for at hellige sig jobbet som youtuber på fuld tid. - Det gav god mening. Også økonomisk, som hun diskret udtrykker det.

Ung medieboss
I en alder af 19 år tjener hun penge som en veluddannet voksen. Hun er boss i egen medievirksomhed.

Hendes indtægt kommer fra banner-reklamer, sponsoreret eller betalt indhold på hendes kanal, samt fra alle de ting, der er fulgt kølvandet på Youtube-succesen.

I 2016 udgav hun bogen 'Smuk indeni - smuk udenpå', hun har designet smykker, og nu er Julia Sofia altså med i Danmarks mest sete underholdningsprogram.

Julia Sofia Aastrup er begavet med et fantastisk humør og et misundelsesværdigt lyst sind, og det skinner igennem i hendes videoer.

Annonce:

- Jeg synes, at der er så meget negativt ude i verden, og jeg vil meget gerne bruge Youtube til at give folk et positivt boost. Derfor har mine videoer ofte en positiv vinkel, forklarer Julia Sofia Aastrup, der meget bevist om at bruge det talerør, hun har, på bedst mulig måde.

Julia Sofias blå bog

Julia Sofia Aastrup
19 år
Født og opvokset i Karlslunde
Flere end 180.000 følgere på Youtube
Flere end 273.000 følgere på Instagram
Udgav i 2016 bogen 'Smuk indeni - smuk udenpå'

Hendes videoer er hudløst ærlige og ofte meget personlige.

For kort tid siden lavede hun en video om fem ting, som hun har brugt sin tidlige ungdom på at skamme sig over. Blandt andet sin vægt og sin kropsbehåring. Moralen i hele videoen er Julia Sofia classic. Nemlig at alle er gode nok, som de er, og at man skal arbejde på at være ligeglad med, hvad andre tænker om én.

- Det er nogle meget personlige ting at fortælle om. Har du overhovedet nogen hemmeligheder for dine følgere?

- Nej. Det har jeg faktisk ikke, siger Julia Sofia Aastrup, men kommer i tanke om en enkelt undtagelse.

- Jeg datede for nogle år siden en, der ikke ville frem i rampelyset. Det respekterede jeg selvfølgelig, siger youtuberen, der i dag er single.

Annonce:

Ingen plan B
- Lige nu er der kun dans, Youtube og min forretning i mit liv, siger Julia Sofia Aastrup, som ikke har nogen plan B klar i skuffen, hvis hendes stigende succeskurve pludselig knækker.

- Jeg har altid fået at vide, at hvis ens plan A er stærk nok, så behøver man ingen plan B. Og siden jeg startede, er det i hvert fald gået i den rigtige retning, siger den dansende youtuber, der har det glimrende med at være en af de mere ukendte deltagere ' Vild med dans'.

Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann scorede i sidste uge 20 points for deres vals. I aften skal de danse jive. Foto: Mogens Flindt
Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann scorede i sidste uge 20 points for deres vals. I aften skal de danse jive. Foto: Mogens Flindt

- Det magiske ved Youtube er, at folk selv vælger, præcis hvad og hvem de vil se. Man behøver ikke at være kendt af alle, og det er på en måde ret intimt. Man har noget særligt med sine følgere, forklarer hun.

- Den Youtube-ånd vil jeg meget gerne bevare, selv om jeg nu er med i 'Vild med dans', siger Julia Sofia, der kun kan komme i tanke om én mindre fed ting ved jobbet som youtuber.

- Det kan godt være lidt ensomt. Mine jævnaldrende går i skole og studiegrupper og alt muligt. Jeg står op og sidder tit alene med mit kamera.

Annonce:

Men det er o. k. Jeg elsker det, siger Julia Sofia, der i aften skal danse jive med sin partner, Frederik Nonnemann.

Forhåbentlig går det lidt bedre i aften end ved træningen tidligere på ugen, hvor Julia Sofia styrtede.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: