Kæmpe chok: - Det gør virkelig ondt

Neva & Ida blev fredag aften smidt hjem af deres egen mentor. De forstår dog godt hans valg, forklarer de

Blachman henrettede sin egen gruppe, Ida og Neva, og gav Vilson Ferati en uge mere
Følg Film og tv

Fredag aften sprang dommer Thomas Blachman en regulær bombe, da han valgte at smide sin egen gruppe Neva & Ida hjem, efter de for anden gang i træk stod i farezonen i 'X Factor'.

Det så ellers ud til, at det atter var Oh Land, der i sidste ende skulle stå med beslutningen om, hvem der skulle vælges eller vrages i sidste ende.

Men sådan gik det ikke, og det har Neva & Ida det helt fint med.

Blachman: - Det var op ad bakke

- Jeg synes faktisk, Thomas tog en ret god beslutning. Nanna (Oh Land, red.) har fået sygt meget hate på grund af den beslutning, hun traf i sidste uge, og det så ud til, hun ville ende i det samme igen, fordi der er tradition for, at man ikke smider sin egen ud, siger Ida, da Ekstra Bladet fanger gruppen over telefon umiddelbart efter fredagens liveshow:

- Jeg ville synes, det var synd for hende, at hun skulle stå i den situation igen, og jeg er næsten også sikker på, at det var derfor, Thomas gjorde, som han gjorde, lød det videre fra Ida.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Blachman fortæller, at han bl.a. gav Ida og Neva kniven, fordi de var for originale til at passe ind i programmet.

Mange hadefulde beskeder
Efter Blachman havde sprunget bomben og røbet, at han smed Neva & Ida hjem, fortalte en tårevædet Ida fra scenen, at hun faktisk var lettet.

Det skyldes ifølge hende, at hun igennem 'X Factor' har fået mange hadefulde beskeder. Til sidst fik hun nok af det.

- Jeg er lettet, for det tog hårdt på mig at få det her hate. Det gør virkelig ondt at få de her beskeder og at se, hvor onde andre mennesker kan være, lyder det fra Ida, der i løbet af fredagen har stillet op til flere interviews på TV2 om de grimme beskeder, hun har fået.

- Jeg er virkelig vred over, at der er nogle mennesker derude, der kan opføre sig sådan, siger hun videre og fortæller, at hun blandt andet har modtaget beskeder, hvor folk skriver, at hun er 'klam' andre ubehagelige ord.

Kæmpe chok: Blachman smider sin egen gruppe ud

Neva & Ida måtte fredag forlade 'X Factor', efter de har stået i farezonen to fredage i træk. Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix
Neva & Ida måtte fredag forlade 'X Factor', efter de har stået i farezonen to fredage i træk. Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix

Ifølge Ida har hun undervejs i 'X Factor' derfor haft det meget svært.

- Jeg har fået det dårligt, når jeg modtager de her beskeder. Jeg får et jag i maven. Det bringer mange paralleller til min barndom og ungdom, hvor jeg er blevet kaldt alt muligt grimt. Det gør virkelig ondt, og man kan være stærk, men på et tidspunkt knækker man, og det punkt er jeg nået til, siger Ida ærligt og kommer med en opfordring til dem, der skriver grimme beskeder:

- Få jer et liv, og se indad. I kender os ikke, og vi har ikke gjort jer noget.

Blachman valgte at smide en af sine egne hjem fredag aften. Foto: Jesper Sunesen
Blachman valgte at smide en af sine egne hjem fredag aften. Foto: Jesper Sunesen

Trods de mange udfordringer er Neva & Ida glade for den tid, de har haft i 'X Factor'.

- Jeg er jo en type, der altid gerne vil komme så langt som muligt. Men det her var, hvad vi kunne føre det til, og jeg er lettet over, at det slutter nu, siger Ida og fortsætter:

- Vi er nogle skæve typer, og det er vi vildt stolte af, at vi har kunnet vise. Vi er stolte af, at der måske er nogle derude, der kan spejle sig i os, og vi er stolte af, hvad vi har vist her i programmet, siger hun videre.

- Og vi var meget glade for vores performance, så på den måde kunne det ikke være bedre, lyder det fra Neva.

Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, har anmeldt fredagens liveshow, og han er langtfra begejstret. Læs hans anmeldelse her (+).

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.