Så tæt på og alligevel så langt fra.
Nu gik den ikke længere, og dermed blev semifinalen sidste stop for Mille Bergholtz.
Den unge solist var eller spået som en af finalisterne i ’X Factor’ af bookmakerne. Men seerne ville det anderledes.
Under aftenens semifinale var det nemlig ene og alene seerne, der skulle afgøre, hvem der kunne komme direkte til finalen. Og her trak Mille Bergholtz altså det korteste stå.
- Det har været en kæmpe oplevelse at være med og at have mødt Martin, siger Mille.
Mille var også i farezonen sidste fredag, hvor hun på et hængende hår gik videre til semifinalen.
- Jeg stoler på, at du nok skal gøre det på en anden scene, siger Martin Jensen og giver Mille et kæmpe kram, inden hun får lov til at synge en sidste sang inden, hun endegyldigt siger farvel til 'X Factor'. Den sluttede hun i tårer.
Dermed kommer finalen til at stå imellem Mads Moldt, Kári og Tina. Det betyder, at alle dommerne har en solist med i finalen.