Kæmpe drama: Respektløst!

SPOILER: Bølgerne gik højt ved dagens parceremoni i 'Paradise Hotel', hvor der blev trampet godt og grundigt på den udstemte

Se Lenny Pihl interviewe Türker ved gallapremieren forud for den nye sæson. Video: Lars Sejr

Der skal alligevel meget til at overraske i program som 'Paradise Hotel', der kører på sin 16. sæson, men i dagens afsnit sætter deltageren Türker Alici helt nye standarder for dårlig opførsel, da 21-årige Freja Rømer bliver sendt hjem af Oliver Erngart, der foretrækker Silke Kristensen på hotellet.

- Yes mand. Sådan! Kraftedeme godt valgt, dér. Godt valg. Så er der tre to go, udbryder han og rejser sig fra stolen i sekundet efter dommen er faldet.

Casper blev meget påvirket, da han troede, han ville miste Anna på hotellet. Foto: TV3. Danske kendte Barnligt 'Paradise'-drama: - Jeg fortryder intet

Freja, der også blev afbrudt af Türker under sin forsvarstale, står målløs tilbage.

- At se denne her reaktion fra de andre er respektløs, ytrer hun.

Den holdning står hun ved, da Ekstra Bladet fanger den slagne paradiso over telefonen.

- Jeg havde det rigtig svært ved hans reaktion. Det var over alle grænser. Respektløst. Jeg havde aldrig nogensinde gjort ham noget, så jeg forstod ikke, hvordan han følte, han kunne tillade sig det. Han sagde også i sync, at jeg løj overalt, jeg var altså nok den mest ærlige derinde, forklarer hun.

Du kalder det respektløst?

- Ja, det var det også. Han ville ikke engang lade mig tale færdig under min forsvarstale. Da jeg ryger ud, råber han 'yes' og jubler. Der var jeg glad for, at Casper, Daniel og Anna var der for mig, siger hun med henvisning til, at de fik fortalt Türker, at det var unødvendigt og dårlig stil.

Türker lige inden jublen kan bryde løs. Foto: Nent Group Danmark
Türker lige inden jublen kan bryde løs. Foto: Nent Group Danmark

Er som L.O.C.
Da Ekstra Bladet fanger Türker Alici over telefonen, kan han godt forstå, at Freja kalder hans reaktion for respektløs. Men han fortryder den ikke.

- Jeg er fuldstændigt enig med Freja, for det er respektløst, men de har ikke vist på tv, at jeg inviterer hende ind i kejserriget, hvor hun forsøger at få de andre til at gå imod mig, jeg fortryder ikke min handling, siger han og fortsætter.

- Jeg var stolt over, at vores spil var lykkedes til UG, så Freja røg. Det var lige efter bogen. Min reaktion bunder i, at hun forsøgte at få Oliver, Sarah og Silke til at gå imod mig. Går man imod mig, er det all-in.

Christoffer trak sig fra programmet onsdag aften. Foto: Nent Group Danmark Film, tv & radio Nu afslører han vanvittig sandhed bag chok-exit

Men Türker, er det der ikke bare at sparke til en, der ligger ned?

- I dette tilfælde var det, men jeg ville ikke gøre det anderledes. Jeg kan huske, hvordan det i momentet var fucking fedt, at hun røg ud. Som L.O.C. siger; 'jeg gør mod andre, før de gør mod mig'. Jeg var lige det klogere end dem.

Freja er færdig på 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark
Freja er færdig på 'Paradise Hotel'. Foto: Nent Group Danmark

Ikke bitter
I dag er de stridende parters forhold fint, understreger Freja Rømer. Der er kun én ting, hun for alvor fortryder.

- Jeg er ikke bitter, jeg er mere ærgerlig, for jeg har spillet ærligt og loyalt, som jeg er som person. Jeg har haft mig selv med, men når jeg kigger tilbage nu, kan jeg se, at jeg skulle have skiftet gruppe. Hvis ikke tidligere så dér, siger hun og tilføjer:

- Nu kan jeg godt se, at Daniel og Caspers taktiske spil ikke gav mening. Jeg vidste det nok godt et eller andet sted, men jeg var nok for ærlig og loyal. Jeg syntes, det var for tidligt i spillet at skifte. Samtidig havde jeg det godt med Daniel, Anna var min veninde og jeg vidste, at min partner, Casper, ville gøre alt for mig, roser hun.

Türker Alici på den røde løber sammen med Sarah Tiedt. Foto: Linda Johansen Danske kendte Tv-kendis efter brud: - Jeg er meget ked af det

Hun er ikke afvisende for at lave mere tv i fremtiden.

- Det kunne jeg godt. Hvis der kommer noget, der er fedt eller lyder som mig, hvor jeg tænker, at det gad jeg godt. Jeg kunne nok også godt finde på at deltage i 'Paradise' igen, hvis muligheden skulle opstå. Det kunne jeg nok godt, griner hun.

29 kommentarer
Vis kommentarer