Så gik den ikke længere for Michael Katz Krefeldt og Karina Frimodt, der efter aftenens syvende udgave af 'Vild med dans' må forlade det populære danseprogram.
Omdansen stod mellem krimiforfatter Michael Katz Krefeldt og Karina Frimodt, som blev belønnet med 27 point af dommerne, og sundhedsekspert Michelle Kristensen og Mads Vad, der modtog hele 38 point fra dommerne.
Men det blev altså Michael og Karina, som trak det korteste strå.
- Jeg tager en masse fantastiske oplevelser med mig. Det har været en fantastisk rejse, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle dem, der knokler med programmet også bagved, lød det fra Michael umiddelbart efter afgørelsen, som betød, at han og Karina har danset den sidste dans i studiet.
Kede af det
Det var da også et tydeligt berørt par, der efter fredagens exit stod klar til at tale med Ekstra Bladet.
- Vi er selvfølgelig meget kede af det, men det har været fantastisk at få lov til at danse med Karina, siger Michael Katz Krefeldt og kigger over på sin dansepartner, der fortsætter:
- På nuværende tidspunkt forbereder alle par sig på at komme i omdans, fordi alt kan ske, og det gjorde vi selvfølgelig også, men det er da ærgerligt at ryge ud, uddyber Karina Frimodt.
Hvordan det går videre i 'Vild med dans', kan du følge hver fredag klokken 20 på TV 2.
Husker du Vickie Jo, der i mange år var fast inventar i 'Vild med dans'? Bliv meget klogere på, hvor hun er i dag lige her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Herunder kan du se en række videointerviews med deltagere og værter fra sidste uges udgave af 'Vild med dans'