Kæmpe TV2-succes vender tilbage

Hovedrolle Molly Egelind lovpriser ny sæson af 'Sygeplejeskolen', der påbegynder optagelser snart

Molly Egelind og Morten Hee Andersen bliver i 'Sygeplejeskolen' som de første optaget på et hold med både mænd og kvinder. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Molly Egelind og Morten Hee Andersen bliver i 'Sygeplejeskolen' som de første optaget på et hold med både mænd og kvinder. Foto: Mike Kollöffel/TV2

TV2 Charlies søndagsnostalgi fortsætter.

Det sidste afsnit af 'Sygeplejeskolen' blev sendt i fjernsynet i går, men det betyder ikke, at tv-serien er slut.

TV2's nye sovepille: Det er sygt kedeligt

Kanalen bebuder endnu en sæson af seersuccessen, der i gennemsnit har haft 480.000 seere, hvilket gør den til af en de mest sete tv-serier på TV2 Charlie.

Sygeplejeskolen er en historisk dramaserie, der udspiller sig på Fredenslund hospital i 1950'erne. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Sygeplejeskolen er en historisk dramaserie, der udspiller sig på Fredenslund hospital i 1950'erne. Foto: Mike Kollöffel/TV2

TV2 skriver, at optagelserne begynder på onsdag.

I den kommende sæson bliver kærlighedsforholdet mellem soldaten Erik og rigmandsdatteren Anna, der spilles af henholdsvis Morten Hee Andersen og Molly Egelind, foldet ud.

Friede til kendisdatter i heftigt skænderi: - Det var vildt

Samtidig følger man sygeplejerskernes nye liv som færdiguddannede.

Kamp mod far
Molly Egelind har delt nyheden på sin Instagram-profil, hvor hun fastslår, at hun glæder sig til at trække i den blå uniform igen.

TV2 uddyber, at Molly Egelinds rolle i den kommende sæson vil forsøge at vriste sig fri fra sin velhavende fars forventninger og modvilje til sin datters mere ordinære uddannelse.

Dansk skuespiller måtte i genoptræning: Fik skåret pulsåren over

- Vi har fået så overvældende respons på serien.

- Den bliver jo sendt på Charlie, men både unge og ældre skriver til mig, at de er vilde med serien. Så vi går straks i gang med at lave flere afsnit, siger Molly Egelind til kanalen.

Kæmpe succes
'Sygeplejeskolens' fornemme seertal er naturligvis ikke gået TV2-chefernes næse forbi.

Sune Roland Jensen, der er Kanalchef på TV2 Networks, kan ikke få armene ned.

- 'Sygeplejeskolen' har været en kæmpe succes for TV2 Charlie, siger han til TV2.

'Badehotel'-skuespiller ramt af sygdom: Trækker sig fra tv-serie

Skuespillerne Jesper Groth, Jens Jørn Spottag og Katrine Greis-Rosenthal og flere andre fra første sæson vender også tilbage i opfølgeren.

Ifølge TV2 er der endnu ikke en premieredato for sæson to af serien.