Annonce:
Annonce:

Kæmpegæld efter kviklån: Sådan går det i dag

I denne uges afsnit af 'Luksusfælden' mødte vi Michael, der allerede selv havde fået styr på sit forbrug. Han havde dog alligevel brug for eksperternes hjælp til at afbetale sin gæld

'Luksusfælden'-deltageren Michael skyldte mere end 800.000 kroner.
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Michael overraskede nok mange seere i aftenens episode af 'Luksusfælden'.

Af programmets værter blev han beskrevet som en bankrådgivers våde drøm. En beskrivelse, som man nok ikke lige tænkte ville blive brugt om en af deltagerne i netop det program.

Michael fortæller dog nu, at han nok aldrig havde fået afbetalt sin gæld uden hjælpen fra de økonomiske eksperter hos 'Luksusfælden'.

- Det er det bedste, jeg har gjort - udover at få mine børn, fortæller han til Ekstra Bladet.

I programmet afsløres det, at Michael har en gæld på omkring 800.000, som han havde stiftet på grund af kviklån. Han var dog siden blevet mere økonomisk ansvarlig.

Inden programmet havde Michael selv forsøgt at forhandle med sine kreditorer, men det var ikke en nem opgave.

Annonce:

- Da jeg havde forhandlet med halvdelen af dem, så ville de allerede have hele det beløb, som 'Luksusfældens' eksperter endte på, siger han.

Eksperterne hjalp i programmet Michael med at slippe af med 438.800 kroner i gæld. Foto: Viaplay
Eksperterne hjalp i programmet Michael med at slippe af med 438.800 kroner i gæld. Foto: Viaplay
 

Uoverskuelig gæld
Inflationen danser i disse dage hen over priserne i dagligvarebutikkerne. En udvikling, der også kan mærkes af de økonomiske eksperter hos 'Luksusfælden':

- Vi ser mere og mere nu, at de ansøgere, der kommer, er mere almindelige mennesker, der har svært ved at få det til at hænge sammen, og som er ramt af de stigende priser og inflationen, fortæller Mette Djernis Gall, der er vært på 'Luksusfælden', til Ekstra Bladet.

Hun forklarer, at den økonomiske situation hurtigt kan gøre gæld uoverskuelig.

- Helt personligt kan jeg jo se, at renteudgifterne på mit realkreditlån er steget helt eksplosivt. Der er rigtig mange, der i en lang periode har haft glæde af de lave renter. Måske har man indrettet sit forbrug efter de renter, som man har haft, og derfor er der flere, der vil opleve, at de pludselig har færre penge, fortæller hun.

Annonce:

Michael anbefaler efter sin oplevelse andre, der har de samme problemer, til også at deltage:

- Hvis man står og overvejer det, så skal man gøre det. Det er en kæmpe hjælp. Man skal dog være indstillet på at blive hakket lidt, hvis man ikke har styr på det, siger han.

Alle danskere kan dog desværre ikke deltage i 'Luksusfælden', og Mette Djernis Gall kommer derfor med et råd til folk der er havnet i en uoverskuelig gæld:

- Tag én kreditor ad gangen. Hvis man begynder fra toppen med de små lån først, bliver man hurtigt motiveret til at komme ind i sin gæld.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: