Kender ikke til krænkelserne

Michael Dyrbys chefkollega Jonas Kuld Rathje fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke kender til de konkrete krænkelser, som Michael Dyrby har udført over for kvindelige medarbejdere på TV 2

Ekstra Bladet var tidligt ude onsdag morgen for at forsøge at få en kommentar fra Michael Dyrby. Han har senere meddelt, at han stiller op til interview onsdag eftermiddag. Video: Jonathan Damslund og Jonas Olufson
Følg Film og tv

Michael Dyrby drønede forbi Ekstra Bladets reportere onsdag morgen, da han mødte ind på Berlingske Media i det centrale København.

Men hvor Dyrby forblev tavs, var hans chefkollega, Jonas Kuld Rathje, lidt mere åbenmundet, da Ekstra Bladet mødte ham foran B.T. på Pilestræde.

Her fortæller, at han endnu ikke kender til de konkrete krænkelser, som hans overordnede Michael Dyrby har udført i tiden på TV 2.

I samme ombæring fortæller han, at han 'indtil videre' har tillid til Dyrby, men også, at de ikke har haft en mulighed for at tale sammen.

- Har du stadig tillid til Michael Dyrby som ansvarshavende chefredaktør?

- Jeg har ikke haft lejlighed til at snakke med ham endnu, men det har jeg indtil videre, ja, siger Jonas Rathje.  

- Ved du, hvad han har gjort? Ved du hvilke konkrete krænkelser, han har udført i forhold til alle os andre, som ikke ved noget endnu?

- Nej. Det ved jeg ikke.

Til grin
- Er det noget, du skal vide, før du kan have tillid til ham som ansvarshavende chefredaktør?

- Jeg tror lige, jeg skal ind og tale med ham, inden jeg taler mere med dig, siger Jonas Kuld Rathje, inden han går ind ad hovedindgangen til Berlingske Media.

Han fortæller også, at den seneste uge har været en meget speciel situation inde på redaktionen, hvor B.T.s egne journalister ikke har haft mulighed for at tale med den ansvarshavende chefredaktør.

Det hænger sammen med, at Jonas Kuld Rathje tidligere på ugen kaldte situationen ’helt til grin’ i B.T.s egen podcast ’Det vi taler om’, hvor han fortalte, at situationen med Michael Dyrby har gjort livet sværere på B.T.

- Jeg har ikke en finger at sætte på mine journalister, de gør deres arbejde i en svær situation. Det er en situation, som deres chef har sat dem i. Og jeg er helt enig i, at det svar, som der bliver givet, er med til at eskalere konflikten, sagde Rathje i podcasten.

Dyrby undskylder
Tirsdag aften bragte B.T. og Berlingske et længere interview med Michael Dyrby, hvor han indrømmede krænkelser og 'upassende’ adfærd overfor medarbejdere på TV 2.

Han fortalte også i interviewet, at han onsdag ville møde ind på arbejde for første gang i ni dage.

Derfor var Ekstra Bladet troppet op foran Berlingske Media - hvor B.T. holder til - i håb om, at han ville besvare vores spørgsmål.

Det gjorde han ikke i første omgang, men efterfølgende har han meddelt, at han gerne vil stille op til et interview med Ekstra Bladet onsdag eftermiddag.

Ekstra Bladet erfarer desuden, at B.T. har holdt et møde med ansvarshavende chefredaktør Michael Dyrby, administerende direktør Anders Krab og medarbejderne onsdag formiddag.

De har angiveligt talt om sagen, og slået fast, at Dyrby fortsætter som ansvarshavende chefredaktør.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.