Annonce:
Annonce:

Knust Amalie: - Ingen kan lide mig

For Amalie Szigethy har det ikke altid været sjovt at lave 'Forsidefruer'

Til TV-prisen fortalte Amalie, at hende og Janni er på god fod igen. Hør hende forklare her. Video: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Torsdag aften har en ny sæson af realityprogrammet 'Forsidefruer' premiere.

Her fortæller en trist Amalie Szigethy, at hun i en længere periode har følt sig meget udenfor blandt de andre fruer, efter hun og Janni Ree, som hun tidligere var slyngveninder med, i en længere periode ikke har været på talefod.

- Jeg er meget alene i mit liv generelt. Ikke kun i gruppen. Nu føler jeg, at jeg er meget alene. Der er ingen, der kan lide mig. Der er ikke nogen, der skriver til mig eller ringer til mig, siger Amalie Szigethy i en samtale, som hun har med forsidefruen Karina von d'Ahé, i programmet.

- Førhen havde jeg Janni som en tæt veninde, men i og med at der er opstået den her konflikt, så har Janni været rigtig dygtig til at tage alle de andre fruer under hendes vinge, og så er jeg lukket ude, fortæller hun videre.

Annonce:

Til Ekstra Bladet fortæller Amalie Szigethy, at hun som konsekvens af uvenskabet med Janni Ree til tider har haft det rigtig dårligt i forbindelse med optagelserne til 'Forsidefruer'.

- Det var rigtig ubehageligt. Det er aldrig rart at føle sig udenfor og ikke velkommen, og sådan følte jeg det. Det er min virkelighed. Det er ikke noget, jeg prøver at overbevise andre om. Men det var sådan, jeg havde det, siger hun.

Amalie på Tinder: Sådan gik det

Ifølge Amalie Szigethy har hun som konsekvens deraf følt sig meget ensom under optagelserne til programmet.

- Jeg blev jo ikke inviteret til noget, og jeg lavede ikke optagelser med de andre, for det var der ikke nogen interesse i. Man vil gerne føle sig vellidt, når man er sammen med andre mennesker, og ellers har man ikke lyst til at være sammen med de mennesker, og det følte jeg ikke, at jeg var. Så det var ikke rart, men jeg følte, at jeg var tvunget til det. Jeg prøvede bare at trække mig og prioritere tid sammen med min datter, når vi ikke skulle optage, siger Amalie Szigethy.

Amalie sammen med resten af fruerne. Foto: Jonas Olufson
Amalie sammen med resten af fruerne. Foto: Jonas Olufson
 

Annonce:

Overvejede at trække sig
- Når nu det har været så svært for dig med de her optagelser, har du så overvejet at trække dig fra programmet?

- Det har jeg overvejet mange gange. Men jeg er en fighter. Jeg vil ikke have, at nogen slår mig ud. Jeg ville gerne sige op, men min stædighed kom til, og så tænkte jeg 'fandeme nej'. For jeg er ligeså meget værd som andre, siger hun og fortsætter: 

- Og jeg synes også, at vi hygger os, når vi hygger os, og vi har haft rigtig mange gode oplevelser. Men de sidste to sæsoner er gået i den forkerte retning, og det er virkelig ærgerligt.

Amalie forklarer 'chokerende' foto

Amalie Szigethy understreger dog, at hun og Janni Ree i dag er på god fod igen.

- Vi kan sagtens være i samme rum og hilse på hinanden. Jeg håber, at hvis vi skal lave mere, at vi så gør det rart for alle.

Amalie Szigethy har stadig mod på mere 'Forsidefruer' trods de uheldige oplevelser i programmet. Foto: Jonas Olufson
Amalie Szigethy har stadig mod på mere 'Forsidefruer' trods de uheldige oplevelser i programmet. Foto: Jonas Olufson
 

- Har du mod på at lave flere sæsoner trods de oplevelser, du har haft?

Annonce:

- Det har jeg. Jeg har mod på det, for jeg gider ikke lade det gå mig på. Jeg er for stædig til, at jeg selv melder mig ud af programmet. Det giver oplevelser og noget sjovt, og det gør jo, at vi har noget særligt sammen, siger hun.

- Det var rigtig svært, for man har mundkurv på. Man må ikke sige noget, så jeg stod meget alene, og jeg kunne mærke, at når man havde været på optagelse, havde man ikke lyst til at køre videre på drama og intriger. Jeg prøvede at få ro og være sammen med min datter.

Til Ekstra Bladet har Janni Ree flere gange fortalt, at hun og Amalie Szigethy rigtig nok er blevet gode venner igen.

- Vi har god stemning igen. Faktisk havde vi haft et møde dagen forinden, hvor vi blev enige om at se fremad, og så mødtes vi til TV Prisen. Vi har aftalt, at vi 'slår en streg' i sandet, har Janni Ree tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Du kan se den nye sæson af 'Forsidefruer' på TV3 og Viaplay torsdag klokken 20.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: