Komiker afvist af dommere og seere i 'Vild med dans'

Bittert farvel: Feltet blev et par fattigere, efter Dak Wichangoen og Thomas Evers var i omdans med Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen

Efter endnu en fredag sprængfyldt med tætte dansedueller, farvestrålende kjoler og funky livemusik er 'Vild med dans' et par fattigere. Foto: Mogens Flindt
Efter endnu en fredag sprængfyldt med tætte dansedueller, farvestrålende kjoler og funky livemusik er 'Vild med dans' et par fattigere. Foto: Mogens Flindt

Blod, sved og tårer er ikke altid nok i 'Vild med dans'.

På trods af ugevis med intens træning kunne Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen ikke stå distancen og blev sendt ud i programmets anden runde

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage med andet end end venskab med Esbern. Jeg kan ikke sætte ord på det, sagde Ane Høgsberg, lige efter hun blev sendt ud af programmet.

Hun var tydeligt berørt og havde tårer i øjnene.

Foto: Mogens Flindt TV Offer for TV2's nye tiltag: Jeg har det ad helvede til

Ane Høgsberg var forhåbningsfuld efter sin optræden, men hverken dommere eller seere kvitterede med nok point og afviste parret dermed fuldstændigt.

- Det er så fedt at danse tango. Der er mega god energi i det. Det er så fedt. Min krop har det dejligt. Den sveder lidt lige nu, sagde Ane Høgsberg, kort efter hun opførte sin dans.

Foto: Mogens Flindt TV Derfor brød Iben Hjejle sammen

Dommer Nikolaj Hübbe var klar i mælet i kølvandet på aftenens svingom.

- På vegne af alle os fire vil jeg sige velkommen til ’Vild med dans’, Esbern, sagde Nikolaj Hübbe og tilføjede:

- Ane, jeg synes, at Esbern havde lavet et fantastisk program til jer. Jeg vil gerne have, at du kan føle det lidt mere. Mere korporlig involvering. Du er musikalsk og har rytme, men du mangler lige det sidste.

Har det ad helvede til
I sidste uge vinkede sportsværten Christian Müller Bækgaard farvel til programmet, efter han var i omdans med Lucas Hansen.

Det blev en sørgelig afsked:

- Jeg har det ad helvede til, sagde han.

- Det har været fire fantastiske uger. Så nu må jeg finde på noget andet at lave. Jeg har heldigvis en dejlig familie, tilføjede Christian Müller Bækgaard.

Sådan stemte dommerne ved 2. runde af 'Vild med dans' 2017

  • Mie Ø. Nielsen og Mads Vad: 12
  • Jokeren og Mie Moltke: 8
  • Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann: 15
  • Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen: 13
  • Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsen: 9
  • René Holten Poulsen og Jenna Bagge: 9
  • Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen: 10
  • Daniel Svensson og Karina Frimodt: 12
  • Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard: 16
  • Lucas Hansen og Sofie Kruuse: 12
  • Simon Jul og Claudia Rex: 10

Dommerpanelet består Anne Laxholm, Jens Werner, Britt Bendixen og Nikolaj Hübbe. Foto: Mogens Flindt
Dommerpanelet består Anne Laxholm, Jens Werner, Britt Bendixen og Nikolaj Hübbe. Foto: Mogens Flindt
 

1 af 2 Efter endnu en fredag sprængfyldt med tætte dansedueller, farvestrålende kjoler og funky livemusik er 'Vild med dans' et par fattigere. Foto: Mogens Flindt
2 af 2 Efter endnu en fredag sprængfyldt med tætte dansedueller, farvestrålende kjoler og funky livemusik er 'Vild med dans' et par fattigere. Foto: Mogens Flindt