Kommer med stor indrømmelse

Nu forklarer Anne Laxholm, hvorfor finaleparrene ofte får ti-taller

Anne Laxholm fortæller her mere om, hvordan hun oplevede finalen
Følg Film og tv

Dommerne havde de helt store karakterer fremme under fredagens 'Vild med dans'-finale.

I første runde fik de tre finalepar, Lise Rønne og Silas Holst, Jimilian og Asta Björk og Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, nemlig alle de maksimale 40 point fra dommerne.

Det faldt dog ikke i god jord hos en lang række seere, der mente, at de ens karakterer var for forudsigeligt.

Det fik dem til at gå til tasterne på den officielle 'Vild med dans' Facebook-profil.

'Det må nu være lidt irriterende for de tre finalepar, at de ikke aner, om deres dans reelt er til rene 10-taller. Ærgerligt at finaledeltagelse åbenbart automatisk udløser ti-taller', skrev en for eksempel.

'Hvor er det ikke spor spændende, at alle tre par har fået samme karakterer', skrev en anden, mens en tredje fortsatte:

'Indtil videre er finalen helt efter bogen. Dommerne giver alle par lige høje karakterer. Og så er det op til seernes sms-stemmer at kåre vinderen. Dommerne er mest til pynt i finalen'.

De fire dommere havde de store karakterer fremme fredag aften. Foto: Anthon Unger
De fire dommere havde de store karakterer fremme fredag aften. Foto: Anthon Unger

Ikke en regel
Da Ekstra Bladet mødte dommer Anne Laxholm efter fredagens finale, lagde hun da heller ikke skjul på, at karaktererne sidder lidt løsere på dem i finalen.

- Det er absolut ikke en regel, at vi skal give ti, men det er selvfølgelig også sådan, at når vi når her til, så kan det ikke blive bedre. Så er det slut, og en ti'er er derfor ikke altid det fejlfrie, der vinder. Det er jo også hele atmosfæren omkring det, lød det fra Laxholm.

Hun fortæller videre, at de i dommerpanelet tænker meget over, hvornår de giver de forskellige karakterer undervejs i sæsonen.

- Når du starter i de første programmer, er der jo meget, der kan læres. Når de lige starter ud, giver du dem en gulerod, for du vil ikke tage modet fra dem. Det er sindssygt flot, at de overhovedet stiller op.

- Men en aften som i aften nytter det jo ikke noget, at vi sidder og siger, at de godt kunne lave bedre fodarbejde, for det er ved at være slut. Så det er også en del af festen, vil jeg sige.

Hvis du vil vide mere om, hvad danserne kræver, når de er backstage, kan du læse mere her (+).

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.