Annonce:
Annonce:

Kræver millioner efter brud

Stuntkvinde har lagt sag an mod selskabet bag 'Game of Thrones' efter ankelbrud under indspilningen af 'Slaget ved Winterfell'

Emilia Clarke som Daenerys Targaryen og Iain Glen som Jorah Mormont i sæson otte, episode tre af 'Game of Thrones. Foto: Helen Sloan / HBO
Emilia Clarke som Daenerys Targaryen og Iain Glen som Jorah Mormont i sæson otte, episode tre af 'Game of Thrones. Foto: Helen Sloan / HBO
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Stuntkvinden Casey Michaels kræver fem millioner dollars af produktionsselskabet bag 'Game of Thrones', efter at hun pådrog sig et 'alvorligt forskudt ankelbrud' under indspilningen af 'Slaget ved Winterfell', som blev vist i afsnit tre i seriens ottende og sidste sæson.

Casey Michaels var klædt ud som zombie og skulle sammen med 27 andre stuntpersoner falde maksimalt 3,6 meter ned fra et tag.

Stuntpersonerne skulle alle opføre sig, 'som om de ikke var klar over faldet i overensstemmelse med Wight-zombiernes natur,' står der i retsdokumenter, som Variety har set.

Stuntpersonerne faldt i grupper af fire eller fem personer ad gangen ned på en madras bestående af papkasser og måtter. Casey Michaels var en af de sidste, der faldt ned på madrassen, som løbende blev ødelagt, står der i dokumenterne.

Det anklagede produktionsselskab, Fire & Blood Productions, som er ejet af HBO, afviser anklagen. De siger at madrassen var 'holdbar og ikke blev komprimeret, når en stuntperson trådte ned og rullede væk.'

Produktionsselskabet påstår yderligere, at Casey Michaels ikke faldt ned som instrueret af stuntkoordinatoren, men mere 'som en blyant på en stiv eller lodret måde'.

Siden ulykken fandt sted i februar 2018 har Casey Michaels været igennem flere operationer i anklen, hvor der er blevet indsat en plade og skruer.

Hun er også blevet behandlet for traumer og depression og har ikke været i stand til at arbejde siden ulykken, står der i retsdokumenterne.

Indgår parterne ikke forlig, forventes sagen at komme for en dommer næste sommer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: