Lagde du mærke til det?: - Det var stort

Remee var for en kort stund tilbage i 'X Factor'-regi i forbindelse med fredagens semifinale

Her ses Remee sammen med sin søster og Oh Lands team. Foto: Privat
Her ses Remee sammen med sin søster og Oh Lands team. Foto: Privat

Det er tre år siden, at hitmageren Remee sidst sad i dommerstolen som en del af 'X Factor'.

I denne uge har Remee dog gjort comeback i det populære underholdningsprogram.

Her har han nemlig brugt en del timer sammen med Oh Lands unge solister, Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Lucca, og det møde har man i den grad kunnet følge på de sociale medier.

Af Remee har de unge talenter blandt andet modtaget coaching og en lang række gode råd, og det er i den grad noget, de unge solister har nydt godt af, fortæller de til Ekstra Bladet.

- Det var så fedt at blive coachet af Remee, siger Solveig og fortsætter:

- Han var så imødekommende og sagde rigtig mange brugbare ting. Og så tror jeg, det hjalp lidt på vores alles selvtillid at høre ham sige nogle rosende ord, fordi han har så meget erfaring med 'X Factor'-formatet, siger hun.

Det blev Oh Lands solist Lucca, der måtte forlade 'X Factor' som den sidste lige inden finalen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det blev Oh Lands solist Lucca, der måtte forlade 'X Factor' som den sidste lige inden finalen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Også Nikoline Steen Kristensen var begejstret for at arbejde sammen med Remee.

- Det var stort at møde Remee. Han er enormt dygtig til det, han gør, og enormt venlig. Et menneske, ligesom alle os andre - så at høre nogle råd fra ham var noget helt særligt. Og det er et godt minde til 'X Factor'-rejsen, siger hun.

Det så du ikke på tv: Heftig diskussion i kulissen

Igennem hele 'X Factor'-forløbet i år har Oh Lands solister dog allerede stiftet bekendtskab med Jackman-familien, som Remee er en del af. Hans søster, Teresa Jackman, er nemlig en del af Oh Lands coach-team, og hun har hele vejen igennem vejledt de unge solister.

Nyder at være med på sidelinjen
Remee har i alt været dommer i otte sæsoner af 'X Factor'. Han sagde dog farvel og tak for tre år siden, da 'X Factor' skiftede fra DR til TV 2.

Remee var dommer i 'X Factor' i hele otte sæsoner. Foto: Olivia Loftlund
Remee var dommer i 'X Factor' i hele otte sæsoner. Foto: Olivia Loftlund
 

Den 46-årige hitmager kunne dog i 2019 alligevel ikke holde sig væk fra underholdningsprogrammet. Her indtog han nemlig i semifinalen scenen sammen med Benjamin Hav og Emil Kruse, hvor han rappede et vers i sangen 'Air Tonight'.

Undrede du dig også? Nu forklarer hun sjov detalje

- Jeg savner mange af menneskerne omkring 'X Factor', men jeg vil sige, at jeg har nydt, at jeg ikke har været fuldstændig angst. For det er jo en psykose at lave sådan en produktion her, sagde Remee i den forbindelse til Ekstra Bladet og fortsatte:

- For første gang har jeg fulgt med i showet, når jeg ikke har været med til at lave det. Det har været fint at være på afstand af det, og så har jeg kunnet være lidt konsulent. Jeg har talt med Thomas løbende, og det har været hyggeligt, sagde han videre.

Ekstra Bladets anmelder revser Lise Rønne - læs hvorfor her (+)

--------- SPLIT ELEMENT ---------