Fredag aften blev den store 'Vild med dans'-finale afgjort, da Jakob Fauerby og Silas Holst som det første par af samme køn nogensinde kunne løfte trofæet og kalde sig vindere af dansekonkurrencen.
Men det var ikke vinderparret, der løb med alt opmærksomheden fredag aften.
Christopher Læssø: - Det er SÅ overvældende
Dommer Jens Werner tiltrak sig nemlig en del opmærksomhed, da han under showet kom med en særlig udfordring til sangerinden Coco O, efter hun og partneren Morten Kjeldgaard havde danset deres cha cha cha.
Her lovede han sangerinden lige så mange point, som hun kunne sige gode ting om sig selv.
Det fik Coco til at remse op:
- Flotte ben, brune øjne, naturligt hår - og noget med dansen? - jeg har strakte fødder, gode hofter, rigtig meget rytme, jeg kan shake min booty, jeg føler musikken, mine arme er latin-agtige, mens Jens Werner grinede højlydt, inden han kvitterede med et højt grin, en stor klapsalve og karakteren ti.
Hård kritik
Men den leg faldt ikke i god jord hos en stor del af seerne hjemme i stuerne, og i Ekstra Bladets live-blog væltede det ind med kommentarer om netop Jens Werner.
'Jens Werners selvglæde er vanskelig at se og høre på. Der er behov for en udskiftning i næste sæson', skrev en af Ekstra Bladets læsere, mens en anden fortsatte:
'Jens Werner burde komme ud, han er så selvglad og vil kun høre på sig selv, og hvad han skal fortælle', skrev en anden, mens en tredje fortsatte:
Nu reagerer de på historisk sejr
'Jens Werner er ulidelig at høre på. Hvorfor er der ingen, der stopper ham?'
Andre påpegede dog, at Jens Werner er underholdende som dommer, og at de ikke ville undvære ham i dommerpanelet.
Ville prøve noget nyt
Da Ekstra Bladet mødte ham efter aftenens finale, tog han dog kritikken i stiv arm.
- Jeg har det sådan lidt, at hvis vi alle sammen, som er med i denne her fantastiske rejse, ikke kan genopfinde os selv og finde ud af at gøre tingene på en lidt anden måde, så er jeg lidt bange for, at seerne falder lidt fra, og så eksisterer 'Vild med dans'-programmerne måske ikke, sagde han og fortsatte med at fortælle om, hvorfor han havde givet Coco O. den noget specielle udfordring:
- Så jeg tænkte: 'Nu gør jeg det på en ny måde, og så må det briste eller bære'. Det er jo live, så jeg kan jo ikke lige lave om på det. Så hvis Coco ikke havde været frisk og med på den, så var den røget i vasken. Men det gjorde den heldigvis ikke.
Jakob og Silas vinder 'Vild med dans'
- Men der er mange, der har delte meninger om den måde, du er dommer på, og det du fremlagde for Coco. Flere mener, at det var for meget.
- Helt sikkert. Det er naturligt. Der vil altid være delte meninger, og det er sundt og dejligt, og det skaber energi og glæde. Det har jeg det fint med.
- Og hvis folk synes, at jeg er for meget, så er det bare sådan. Jeg er bare ærlig, og sådan vil jeg blive ved med at være. Jeg er, som jeg er, sagde han videre, inden han fortsatte ud af studiet i Forum Horsens for at tage videre til efterfesten.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.