Landmanden Allan: Dét har jeg lært

Allan Jensen har aldrig brudt sig om at snakke om følelser, men det har han lært i 'Landmand søger kærlighed'

Få et smugkig på den nye sæson her

Har du endnu ikke kastet dig over den seneste sæson af 'Landmand søger kærlighed', kan du få en forsmag på, hvad der venter, her.

- Hvis der er følelser sidst på ugen, så tvinger jeg dig til at reagere på dem, lyder det fra en bestemt Lene Beier i tirsdagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed.

Landmanden Allan er nemlig ikke god til at snakke om sine følelser.

Det har han faktisk aldrig været, fortæller han til Ekstra Bladet

- Jeg kommer ikke fra en familie, hvor vi har gjort os så meget i det at snakke om følelser. Jeg har aldrig været god til at give ud af mig selv, siger 45-årige Allan.

Foto: TV 2
Foto: TV 2
 

Men landmanden fortæller også, at han over sommeren er blevet meget bedre til at sætte ord på, hvordan han har det, og det er takket været hans deltagelse i programmet

- Jeg har lært, at det kan være godt at få sagt tingene højt. Så man ved, hvor man har hinanden, og hvor man står. Inden det går i hårdknude.

Hjælpe andre
Ikke nok med, at det kan være en fordel for en selv, så har Allan Jensen også fundet ud af, at det kan være en hjælp for andre, når man åbner sig op.

Landmanden har tidligere fortalt, hvordan han, som den første homoseksuelle mand i dating-programmet, gerne ville være med til at rykke folks grænser.

Og i kølvandet på programmet har han modtaget en hel del beskeder fra folk, der fortæller ham, at de har gået og tumlet med samme tanker som ham.

- Det er en rigtig dejlig fornemmelse at vide, at man kan hjælpe andre mennesker ved at give dem nogen, de kan spejle sig i. Man skal ikke være så bange for at være den, man er, fortæller Allan Jensen.

Flere af 'Landmænd søger kærlighed'-deltagerne har haft heldet med sig i kærligheden, siden programmet sluttede. Læs om det her.