Langer ud: - Det er skamklippet

Spoiler-alert: I denne artikel kan du læse, hvad der skete i gårsdagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'

Martin Mogensen kan ikke genkende virkeligheden i den klipning af afsnit 12, produktionen har foretaget. Foto: NENT Group Danmark
Martin Mogensen kan ikke genkende virkeligheden i den klipning af afsnit 12, produktionen har foretaget. Foto: NENT Group Danmark
Følg Film og tv

Det er ikke kun Ralf, der er utilfreds med gårsdagens afsnit 12 af 'Robinson Ekspeditionen' og især den måde, det er klippet sammen på.

Profilen Martin Mortensen, som er en af favoritterne til den samlede sejr, er heller ikke helt glad for indsatsen i producer-rummet.

- Ralf og jeg, vi bliver hængt ud. Jeg synes, det er skamklippet - på den forkerte måde. Tingene var slet ikke ment, som de kom ud under diskussionen med Amanda Sascha, som i øvrigt varede hele dagen og ikke kun få minutter ved et bål.

- Alle de haters, jeg har fået, siger, at en voksen mand som mig ikke kan tale sådan til en ung pige. Men sådan var det slet ikke - det er forkert klippet, når jeg bliver udstillet som en idiot, fortæller Martin Mortensen til Ekstra Bladet efter afsnittet, der endte med et særlig twist, som du kan se klip fra lige herunder.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Det var crazy at se
- Det virker mærkeligt, at du pludselig skal skildres sådan, når nu du tidligere har været så 'likable'. Kan folk mon gennemskue, at det er klippet hårdt og brutalt, tror du?

- Folk glemmer lidt, hvordan jeg er fremstillet tidligere i ekspeditionen. Indtil dette afsnit var jeg klippet på en måde, der matcher, sådan som jeg er som person, så det kom sgu lidt bag på mig, at jeg pludselig skal fremstilles forkert - og det samme med Ralf. Vi syntes selv, at det var lidt crazy at se afsnittet, for det hang bare ikke sammen i forhold til, hvordan vi følte, at det foregik under optagelserne.

- Kan du uddybe?

- Det bliver ikke helt vist hvorfor, vi siger de ting til Amanda Sascha - og det er lidt synd. Det var en lang dag, hvor det var umuligt at komme til at tale med hende, fordi hun havde fået nogle ting at vide fra Oliver om os, der var den største løgn. Hun turde ikke at komme til os, så det var derfor, det blev klippet sådan, at hun siger til os, at vi er en børnehave, siger Martin og supplerer:

- Fra Olivers synspunkt er det klippet skidegodt, fordi der ikke kommer nogle beskyldninger mod ham, men han er heldig - lad os sige det sådan. Grunden til, at vi sidder og skændes, er dybest set på grund af ham.

Skulle ikke have nævnt badeferie
- Fortryder du de ting, du er med til at sige til Amanda Sascha?

- Jeg kommer til at sige, at Amanda Sascha var på badeferie, men jeg skulle nok have sagt noget andet, siger Martin, som i mandagens afsnit blev sendt direkte i finalen, efter at alle de tidligere udstemte havde fået lov at skrive, hvem de syntes skulle vinde 'Robinson'.

Martin var den af de tilbageværende deltagere, som flest havde peget på som værdig.

- Jeg havde forventet at overleve til sidste program, for jeg var ikke udsat, men jeg blev sgu alligevel rørt i ørådet, fordi det var stort at blive sendt direkte i finalen af de tidligere deltagere, siger han.

Og netop ørådet var lidt af cliffhanger. Jakob Kjeldbjerg sagde således farvel, inden man nåede til den klassiske afstemning, så det må seerne vente til finaleafsnittet med at se.

Hos Nent Group Danmark, der ejer TV3, tager de kritikken med ophøjet ro.

'Vi er meget opmærksomme på at skildre situationerne nuanceret og lade alle parter komme til orde - især i diskussioner og konflikter, men vi arbejder med mange timers råklip, som skal klippes ned til et enkelt afsnit på 90 minutter, hvilket skal skildre essensen af dagenes hændelser. Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at Ralf og Martin ikke kan genkende sig selv i afsnittet, men vi mener ikke, at konflikten er skildret forkert', lyder det fra NENT’s programdirektør Kenneth Kristensen.

Hvis du vil vide meget mere om, hvordan det i virkeligheden foregår, når Robinson optages, kan du med fordel læse videre her, hvor du kan se, hvordan seerne bliver 'snydt', og hvem der blev skadet for livet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter