Langer ud: - Det var ikke fair

Lucas & Jeamilla måtte fredag aften se sig slået på målstregen fra en noget uventet kant

Lucas & Jeamilla blev valgt fra i sidste øjeblik. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Lucas & Jeamilla blev valgt fra i sidste øjeblik. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Fredag aften fik gruppen Lucas & Jeamilla afgjort deres skæbne i 'X Factor' under den nervepirrende stoledans Five Chair Challenge.

Her blev der på ingen måde sparet på dramaet, da gruppen Lucas & Jeamilla kunne se måbende til, da Blachman efter lang betænkningstid valgte at sende dem hjem til fordel for gruppen Unity. Det til trods for at Unity havde begået flere store fejl under deres optræden.

Til Ekstra Bladet fortæller Jeamilla, at det var en vild fornemmelse at blive sendt hjem, efter de netop havde fået en stol.

Hård start for TV2-satsning

- Det var ret vildt, for spændingen var høj, og man sidder og ser frem og tilbage. Vi havde lige nået at hive en stol ind, så hvad er chancen for, at vi skal ryge ud, nåede vi at tænke. Vi tænkte ærligt talt, at den var hjemme, siger Jeamilla og bliver suppleret af Lucas:

- Vi havde ikke overvejet, at vi kunne ryge ud, fordi der kun var én gruppe tilbage. Det var Unity, og vi havde lige siddet og talt med drengene fra gruppen om, at de ikke på nogen måde ville kunne tage vores plads, fordi vi var så forskellige, siger Lucas.

Selvom duoen gjorde det godt og fik stor ros af dommerne, valgte Blachman at sortere dem fra. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Selvom duoen gjorde det godt og fik stor ros af dommerne, valgte Blachman at sortere dem fra. Foto: Lasse Lagoni/TV2
 

Så underligt
Alligevel trak Lucas & Jeamilla det korteste strå.

- Det føltes så underligt, for vi havde jo fået vildt meget ros, og vi syntes, det var gået rigtig godt, og at vi havde fortjent at gå videre. Så det var ikke fair, siger Jeamilla.

Ifølge gruppen blev oplevelsen ikke bedre af, at Blachman var lang tid om at tage sit endelige valg.

- Det var meget surrealistisk. Man har set på tv før, at de har meget svært ved at tage beslutningenre. Men det er meget svært, når man står i det, lyder det fra Lucas, mens Jeamilla supplerer.

Stor brøler: - Det gik fuldstændig galt

- Han var 18 minutter om at beslutte sig. Først siger han, at nogle skal ud, så skal andre ud. Han kan slet ikke beslutte sig, og det var vildt at stå i, siger han videre.

Lucas & Jeamilla er den dag i dag stadig glade for, at de deltog i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Lucas & Jeamilla er den dag i dag stadig glade for, at de deltog i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni/TV2
 

Unfair
- Unity-drengene siger jo, at de ikke synes, det var fair, at de gik videre frem for jer? Hvad tænker I om det?

- Jeg har talt med dem efterfølgende, og der har de sagt, at vi skulle være gået videre i stedet for dem. Men jeg kan jo sagtens se, at de også har et stort potentiale, selvom de måske ikke var ligeså stærke vokalmæssigt som os. Men så havde de noget andet og lavede et godt show hver gang, lyder det fra Jeamilla, der fortsætter:

- Men vi følte, det var unfair, at vi ikke fik en chance, fordi vi gjorde det godt, og at de så kunne tage den stol, vi følte var vores. Men vi synes samtidig også, at de fortjener det, så der er ingen bad feelings, og jeg hepper også på dem.

Unity endte med at trække det længste strå og gik noget overraskende videre til bootcamp. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Unity endte med at trække det længste strå og gik noget overraskende videre til bootcamp. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Hård kritik fra dommerne: - Det var på sin plads

De to venner lægger dog ikke skjul på, at de var kede af at blive stemt ud.

- Jeg fældede da en tåre eller tre bagefter. For det var hårdt arbejde, og så kom der bare den her tomhed bagefter. Det var noget af en mavepuster, fordi vi følte, at vi var så tætte på, siger Lucas og understreger, at de dog stadig har masser af mod på at lave musik.