Annonce:
Annonce:

Langer ud efter dommer: Tarveligt!

Silas Holst var ikke tilfreds med Jens Werners kommentar til Nukâka Coster-Waldau under lørdagens finale

Silas Holst er bestemt ikke tilfreds med dommer Jens Werner. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Silas Holst er bestemt ikke tilfreds med dommer Jens Werner. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

- Jeg synes, det var tarveligt.

Sådan lyder den kontante kommentar fra Silas Holst, da Ekstra Bladet taler med ham efter lørdagens 'Vild med dans'-finale, hvor han og partneren Nukâka Coster-Waldau endte med en tredjeplads.

Kommentaren er rettet mod dommer Jens Werner.

Silas Holst mener nemlig ikke, at Werner var fair i sine kommentarer til Nukâka Coster-Waldau, efter de havde danset deres vals lørdag aften.

Her havde Werner nemlig ifølge Silas Holst mere travlt med at kommentere musikken fremført af The Antonelli Orchestra og sangerinden Stine Hjelm end Nukâkas præstation på dansegulvet.

Silas Holst er tidligere blevet dømt ude og kritiseret. Hør ham forholde sig til det tidligere på sæsonen her

Nu reagerer de på sejren: - I aften skal den ha'

Derfor gik han til tasterne på sin Instagram efterfølgende, og her langede han ud efter Jens Werner, der gav parret et otte-tal for deres vals.

Annonce:

'Freestyle coming up. Jeg glæder mig. Selvom Jens hellere vil kommentere musikken eller andet', lød det spidst fra Silas Holst.

Efter lørdagens finale uddybede den garvede danser sin kritik over for Ekstra Bladet:

- Jeg synes, det kunne være dejligt, hvis han gad kommentere Nukâka i stedet for musikken. Jeg synes ærlig talt, det var småtarveligt. Tarveligt gjort at han ikke engang gider at rose hende for dansen, siger han og fortæller, at han ikke har talt med Jens Werner efterfølgende.

- Vi har ikke talt sammen, men jeg står fuldstændig ved min kritik. Nukâka har knoklet så hårdt, og det mindste man kan gøre er da så at kommentere dansen.

I kommentarsporet på Instagram væltede det efterfølgende ind med støttende kommentarer til Silas Holst:

'Jens Werner - Hvad fanden har han gang i . Det er sgu for uprofessionelt', skrev en.

'Han favoriserer', skrev en anden.

Hård kritik: - De kan stikke det skråt op

Annonce:

Tager det med ro
Nukâka Coster-Waldau bemærkede også, at Jens Werner ikke kommenterede hendes dans synderligt meget, men hun tager det med ophøjet ro.

- Som jeg hele tiden har sagt, så er det jo et underholdningsprogram, så jeg har lært mig selv, at jeg skal tage det hele med et gran salt, siger hun og fortsætter:

- Jeg lever ikke af at være danser, og det er da dejligt at få rosende ord. Men i sidste ende er det mine egne følelser omkring det, der er vigtigt, og vi er stolte af det, vi har gjort, og vi står ved os selv.

Merete og Thomas vinder 'Vild med dans'

- Og så er vi jo også glade for de rosende ord, som Werner kom med til sidst, hvor han sagde, at vi er kommet med nogle vigtige budskaber, og at vi har været os selv hele vejen igennem. Det er vi meget glade for, siger Silas Holst.

Ifølge Silas Holst gav Jens Werner ikke særlig brugbar kritik lørdag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ifølge Silas Holst gav Jens Werner ikke særlig brugbar kritik lørdag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Han understreger, at de er meget glade og tilfredse med deres præstation og deres tredjeplads.

- Og så er det jo vigtigt at sige, at det ikke er fordi, vi er skuffede over tredjepladsen. Det var de helt rigtige, der vandt. Det var så fortjent, lyder det fra danseren.

Annonce:

Ekstra Bladet ville gerne have haft en kommentar fra Jens Werner til kritikken, men det har desværre ikke været muligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: