Annonce:
Annonce:

Langer ud efter DR-program: 15-årige Michael føler sig ramt

Michael Wittrock mener, at humoren i Signe Moldes nye program kammer over

Signe Molde om sit nye program. Video: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

15-årige Michael Wittrock er stor fan af tv-værten Signe Molde, men da han torsdag tunede ind på hendes nye program 'Signe Molde på udebane', blev han slemt skuffet.

I programmet møder den kendte vært en række mennesker eller grupper, hun ikke er enig med eller ikke forstår. I torsdagens program var det LGBT+-miljøet, der stod for skud, og det provokerede Michael Wittrock, der selv er en del af miljøet.

- Jeg synes ikke helt, der bliver taget højde for, at det er mennesker, vi taler om. Det er som om, man bare forsøger at spinne noget billigt humor. Rigtig mange af os LGBT-personer har haft det svært gennem skolen og ungdomslivet, og her virker det som en nem måde at lave nogle jokes på, hvor der ikke rigtig er respekt for, at det er et følsomt emne for mange mennesker, siger han til Ekstra Bladet.

Michael Wittrock følte sig personligt ramt af tonen i Signe Moldes nye program. Foto: Privat
Michael Wittrock følte sig personligt ramt af tonen i Signe Moldes nye program. Foto: Privat

Annonce:

- Signe Molde siger selv, at formålet er at skabe nysgerrighed og nedbryde nogle fordomme ved hjælp af humor. Hvad tænker du om det?

Angriber DR-vært: Hun mobber

- Jeg er rigtig glad for, at det bliver belyst, og jeg er stor fan af Signe Molde, men jeg synes, det kammer over i programmet. Der er en konkret scene, hvor hun går over til en panseksuel mand i programmet og siger 'Du er bare sådan en, der gerne vil knalde med alle', og det virker bare som en dumsmart bemærkning, synes jeg, siger han og tilføjer:

- Det er rigtig fint, at der bliver stillet spørgsmål til ting, som det med de mange bogstaver, og vi er også mange, der står klar til at svare på spørgsmål, men vi vil gerne føle os respekteret. Jeg kunne godt mærke, at det kammede over og blev for meget her.

Kritik fra LGBT+ Danmark

Organisationen LGBT+ Danmark angriber tonen i 'Signe Molde på udebane' i et længere skriv på sin hjemmeside.

'Desværre er elementer i programmet vinklet på en måde, som ikke stemmer overens med LGBT+ Danmarks værdier og ramme for, hvad der er sjov eller respektfuld satire’, skriver LGBT+ Danmark og understreger, at man generelt tror på, at selvironi og samfundssatire gør os klogere på os selv og hinanden.

'I programmet præsenterer Signe Molde LGBT+ Danmarks sekretariatschef Susanne Branner Jespersen for scenarier med transkvinder i kvindesport. Men programmets jargon og klipning mellem de transkønnede sportsudøvere og et grinende publikum resulterer i, at transkvinderne bliver gjort til objekt for spot og forargelse', lyder det blandt andet på hjemmesiden.

'Ekstra problematisk er det, at den befolkningsgruppe, som står for skud er blandt de mest sårbare i vores samfund.'

Og angrebet fortsætter:

'Når Signe Molde på denne måde aftvinger befolkningsgruppers selvironi, havde vi derfor håbet på, at hun ville have lavet jokes om LGBT+ personer til LGBT+ personer fremfor til et forudsætningsløst publikum. Som programmet vinkler humoren om LGBT+ personer og i særdeleshed transkønnede, fremstår satiren snarere som mobning.'

Har oplevet chikane
Michael Wittrock fortæller, at han omkring 7. klasse sagde til sine venner, at han var homoseksuel.

Annonce:

- Senere har jeg selv tænkt, at det er meget svært at vide præcist. Så nu har jeg valgt at sige, at lige nu er jeg et menneske. Så må det være op til dagsformen, hvad jeg lige er til, siger han.

Michael Wittrock har selv haft ubehagelige oplevelser knyttet til, at han sprang ud som homoseksuel i en ung alder. Foto: Privat
Michael Wittrock har selv haft ubehagelige oplevelser knyttet til, at han sprang ud som homoseksuel i en ung alder. Foto: Privat

Michael har tidligere oplevet, at folk har været efter ham og råbt skældsord af ham.

- Jeg tror ikke, at der er nogen LGBT-personer, som ikke har prøvet en eller anden form for diskrimination, og det er også kommet til mig. Jeg kan huske en specifik episode, hvor der blev kastet gulerødder efter mig i idrætslokalet, og det var selvfølgelig med fokus på, at dem skulle jeg have op i bagdelen, siger han og tilføjer:

- Det gjorde mig enormt ked af det, at jeg ikke kunne være lov til at være mig selv uden at skulle stå model til alt det.

- Følte du dig personligt ramt af programmet?

Chokeret DR-vært: - Det var så voldsomt

Annonce:

- Ja. Man bliver ramt af de her ting, og min kritik skal ikke kun være møntet på Signe Moldes program. Det er jo alle mulige mennesker, der stiller spørgsmål til de her ting. Men jeg følte mig ramt flere gange i løbet af programmet. Der var flere gange, hvor det ikke var helt stuerent, siger han.

- Men skal du ikke også kunne tage en joke?

- Jeg synes, at vi skal kunne snakke om tingene, og jeg skal også kunne tage en joke. Det vil jeg også gerne. Men det skal foregå på en respektfuld måde, og der skal snakkes ordentligt. I essensen er jeg glad for, at programmet blev sendt, for det bringer jo noget oplysning til folk, men det kan også blive for meget. Humor skal jo gerne være noget, alle kan grine af og være med på, siger han.

Læs Signe Moldes reaktion i boksen nedenfor:

Signe Molde: - Det bliver jeg ked af

Ekstra Bladet har præsenteret Signe Molde for Michael Wittrocks kritik, og hun fortæller, at det rammer hende.

- Det bliver jeg da ked af. Selvfølgelig. Det gør indtryk hver eneste gang, jeg har lavet noget, og der så er nogen, der skriver, at de er blevet såret eller ked af det. Det er jo ikke meningen. Jeg laver aldrig noget for at trampe på nogen og slet ikke det her, siger hun og tilføjer:

- Men jeg har heldigvis også fået en masse positive tilkendegivelser både fra LGBT-miljøet og uden for miljøet. Jeg tror på, at programmet kan flytte nogle holdninger og nuancere nogle personers syn på LGBT-miljøet. Jeg håber, det kan åbne folks øjne for, at det betyder noget, at man har et bogstav, og at der er et ord for det, man er. Det er den oplevelse, jeg selv har haft, og jeg håber, at lidt flere mennesker forstår, hvad personer i miljøet taler ud fra.

Signe Molde starter i programmet med at vise et foto af det australske kvindelandshold i håndbold, hvor der er en transperson på holdet.

- Billedet ser åbenlyst sjovt ud på grund af størrelsesforholdet mellem spillerne, transpersonen er mindst et hoved højere end alle andre. Det billede har jeg selv grinet af. Og det har mange andre grinet af. Men det, der sker, for mig personligt -  forhåbentligt også for seerne - er, at jeg undervejs opdager, at de mennesker, som vi har grinet af, på mange planer er som os selv. Og forhåbentlig sidder man tilbage med den bevidsthed, når rulleteksterne kører til sidst, siger hun.

Hun understreger, at er nemmere at grine af den store håndboldspiller, når man sidder sammen i en flok, der ligner en selv

- Men stod den store håndboldspillere midt i lokalet, ville de fleste være tilstrækkeligt velopdragne og empatiske til ikke at le. Det paradoks oplevede jeg selv, siger hun og tilføjer:

- Vi kunne også have lavet et program, hvor jeg gjorde alting helt efter den politisk korrekte kørebog og fortalte folk, hvordan de skal opføre sig, men det havde ikke flyttet nogen mennesker.

- Hvor vil du så sige, grænsen går? Mener du, at der er noget, man ikke kan lave sjov med?

- Næh. Men jeg kan i hvert fald sige, at nu har jeg mødt de her mennesker, og nu forstår jeg det bedre. Jeg kan mærke det fysisk, og jeg griner ikke lige så højt længere for eksempel af billedet med håndboldholdet, for jeg synes ikke, at det er lige så sjovt længere, siger hun.

'Signe Molde på udebane' kan ses på DR2 torsdag klokken 21.00 og på DR TV.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: