Annonce:
Annonce:

Langer ud efter TV 2: 'Grotesk' og 'upassende'

Flere retter kritik af TV 2 for at vise reklamer for pengespil i forbindelse med 'X Factor'. TV 2 mener, at der må en politisk løsning på bordet

Sofie Linde er vært for 'X Factor' sæsonen ud. Det er endnu ikke meldt ud, hvem der overtager værts-stafetten i næste sæson. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Sofie Linde er vært for 'X Factor' sæsonen ud. Det er endnu ikke meldt ud, hvem der overtager værts-stafetten i næste sæson. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Sidder man og følger med på gammeldags flow-tv, når 'X Factor' om fredagen ruller over skærmen på TV 2, er det vanskeligt at komme uden om reklamer for pengespil og betting, og det møder nu kritik fra flere kanter.

I et debatindlæg i Politiken kalder ungdomspolitiker fra Radikal Ungdom Karna Bredahl det for 'grotesk', at sådanne reklamer vises i sammenhæng med underholdningsprogrammet.

Og over for fagbladet Journalisten understreger centerleder for Center for Ludomani Henrik Thrane Brandt, at sådanne reklamer er med til at normalisere pengespil over for børn og unge mennesker.

'Det er vel det største familieprogram, vi har på tv lige nu, hvor rigtig mange børn og unge sikkert ser med ude i stuerne. Det er upassende, når vi ved, at så mange unge har problemer med spil,' siger han til Journalisten.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

Fredag aften var det tredje gang, at Nambahlou, der er Kwamie Livs sidste deltager, stod i farezonen. Men de mange gange i farezonen betyder ikke, at hende og Nambahlou har gjort noget forkert, mener Kwamie Liv

Kwamie Liv og Nambahlou mener ikke, de gør noget forkert, selvom Nambahlou har været i farezonen tre gange.

Lytter til kritikken, men ...
Til Journalisten udtaler TV 2’s kommercielle direktør, Stig Møller Christensen, at man lytter til kritikken fra Center for Ludomani og gerne deltager i debatten om spilreklamer.

Og samme besked får Ekstra Bladet fra direktøren, da vi beder om en kommentar til den kritik, der er rejst.

'Vi lytter selvfølgelig til kritikken fra Center for Ludomani. Det er en relevant debat, hvordan vi og andre medier bør forholde sig til reklamer', skriver han i en mail.

Han understreger dog, at det er tilladt for virksomheder at reklamere for spil og betting, og at sådanne reklamer er med til at finansiere TV 2's indhold.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Vinderfavoritten Clara Nedergaard går ikke videre til næste uges semifinale. Her sætter hun ord på, at rejsen nu er slut

Clara Nedergaard måtte forlade 'X Factor' i sidste uges program.

Annonce:

'Vi ved på den anden side også, at reklamer påvirker forbrugerne, og at vi som samfund står over for udfordringer, som alle bør være med til at løse. Det er et ansvar, vi er bevidste om. Vi oplever også, at der blandt de spilvirksomheder, der har licens på markedet, er en bevægelse mod et adfærdskodeks, der promoverer ansvarlighed. Det er en udvikling, som TV 2 bakker op om', skriver Stig Møller Christensen.

Det lader dog ikke til, at reklamerne i forbindelse med 'X Factor' bliver fjernet lige foreløbigt.

'Hvis der skal være begrænsninger i forhold til reklamer, er der politisk brug for lovgivning og generelle retningslinjer. Desuden er det et væsentligt spørgsmål, om forbud og begrænsninger på reklameområdet på for eksempel TV 2 er med til at løse problemerne', skriver Stig Møller Christensen.

Hør Jens 'The Beast' fortælle om sit liv med kriminalitet, træning og et misbrug af paraffin-olie i podcasten 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: