Annonce:
Annonce:

'Løvens Hule'-stjerner omsætter for over 400 millioner

Shaping New Tomorrow, der var med i programmet 'Løvens Hule', har løftet omsætningen med mindst 40 procent

Shaping New Tomorrow stormer frem og øger omsætningen, der når et rekordhøj niveau. Brandet er kendt fra 'Løvens Hule'. Foto: DR
Shaping New Tomorrow stormer frem og øger omsætningen, der når et rekordhøj niveau. Brandet er kendt fra 'Løvens Hule'. Foto: DR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Det nordjyske tøjbrand Shaping New Tomorrow har haft travlt med at udvide sin tilstedeværelse på det tyske marked i løbet af det seneste regnskabsår.

Det har været medvirkende til, at selskabet har løftet sin omsætning til et nyt rekordniveau - omkring 400 millioner kroner.

Det viser tal for selskabets skæve regnskabsår, der sluttede ved udgangen af september sidste år.

Shaping New Tomorrow, der især opnåede stort kendskab i den danske befolkning efter sin deltagelse i DR-programmet' Løvens Hule' for år tilbage, har dermed hævet sin omsætning med mere end 40 procent.

- Med åbningen af fire nye flagskibsbutikker i Tyskland, skandinavisk kontor i København og fortsatte investeringer i genanvendelse og nye produkter har det været et fantastisk og skelsættende år, siger Kasper Ulrich, der er direktør i selskabet, i en pressemeddelelse.

Annonce:

- Aldrig har vi investeret så meget i fremtiden. Så er det klart, at det er tilfredsstillende at se det lykkes.

På trods af de store investeringer har modebrandet formået at lande et overskud på 24,9 millioner kroner.

Kasper Ulrich forventer på trods af et udfordrende økonomisk miljø, at Shaping New Tomorrow fortsætter sin vækstrejse i det nuværende regnskabsår.

Væksten ventes dog at blive mere afdæmpet end tidligere.

- I den aktuelle situation er vi, ligesom alle andre, nødt til at tilpasse forretningen og investere lidt mere afdæmpet, end vi måske gerne ville.

- Men samtidig holder vi fast i at tænke langsigtet og fortsat udnytte det momentum og de muligheder, der er i markedet for os, siger han.

Med investeringerne i Tyskland råder Shaping New Tomorrow over i alt ti butikker - fem i Danmark og fem i Tyskland.

I Sverige og Norge er man til stede med en onlineforretning.

Antallet af ansatte er i løbet af seneste regnskabsår steget fra 120 til 200, primært drevet af personale til de tyske butikker.

Selskabet blev stiftet i 2015. Efter deltagelsen i 'Løvens Hule' endte blandt andre Jesper Buch med at investere i selskabet. Han er fortsat en del af brandet.

Hør Jens 'The Beast' fortælle om sit liv med kriminalitet, træning og et misbrug af paraffin-olie i podcasten 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: