Annonce:
Annonce:

'Luksusfælden'-ekspert: - Tæskedumt

Louise fik hug i 'Luksusfælden' for ikke at have en ulykkesforsikring for sig selv og sine børn. Det er der nu kommet styr på

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Der er ofte kontant afregning, når eksperterne i 'Luksusfælden' skal hjælpe gældsatte danskere med at få rettet op på økonomien, og tirsdagens afsnit var ingen undtagelse.

Her gav ekspert Sesilie Munk 28-årige Louise og hendes kæreste, Simon, en opsang for ikke at have styr på ulykkesforsikring af parret selv samt deres to børn.

- Det er jo jeres liv. Men jeg kan simpelthen ikke understrege nok, hvor tæskedumt det er, at I ikke har tegnet en ulykkesforsikring. Vi kan stå og lave planer for jer, som er rigtig fine og holdbare, men de er kun holdbare, hvis I har et økonomisk fundament, som er stabilt, lød det fra eksperten i programmet.

Da Ekstra Bladet fanger Louise over telefonen til en snak om 'Luksusfælden', gør hun det da også klart, at der kom styr på ulykkesforsikringen som noget af det første efter deres medvirken i programmet.

Eksperternes nye budget og aftaler med Louises kreditorer betyder, at hun kan være gældfri om omtrent fem år. Foto: Viaplay Group
Eksperternes nye budget og aftaler med Louises kreditorer betyder, at hun kan være gældfri om omtrent fem år. Foto: Viaplay Group
 

Annonce:

- Vi fik et samlet tilbud på forsikringer, som godt nok er lidt dyrt, men vi fik styr på det. Jeg kan jo godt følge hende (Sesilie Munk, red.), men det er mange penge. Det er 6000 kroner om året, der skal smides på sådan en forsikring, og risikoen for, at der sker noget, er jo meget lille. Men selvfølgelig har hun ret i, at det er vigtigt, siger Louise.

Læs også: Er du vild med 'Luksusfælden'? Kom med bag kulisserne lige her.

Sparer stadig
Sammen med en ulykkesforsikring fik Louise også et nyt budget samt en samlet besparelse på sin gæld på 93.000 kroner ud af 'Luksusfælden'.

Det betyder, at hun ifølge eksperterne kan være gældfri om omtrent fem år, og følelsen fra den opløftende nyhed sidder stadig i hende.

- Jeg blev megaglad. Den dag var nok det, vi havde set allermest frem til. Det gør en megaglad, når man kan se, at det rent faktisk kan lade sig gøre, siger hun.

Glæden var bestemt til at spore, da Louise fik præsenteret sin samlede besparelse i programmet. Foto: Viaplay Group
Glæden var bestemt til at spore, da Louise fik præsenteret sin samlede besparelse i programmet. Foto: Viaplay Group
 

Læs også: 'Luksusfælden'-ekspert: Sådan styrer han sin egen diversepost

Siden programmet er det da også gået ganske fint med at holde den økonomisk slanke linje for parret i Sommersted.

Annonce:

- Vi prøver stadigvæk at spare, hvor der kan spares, og undvære, hvor der kan undværes, og jeg køber kun det, der er allermest nødvendigt. Vi er også fortsat med at sælge lidt ud af forskellige ting herhjemme. Det har vi været lidt nødt til med de stigende priser, siger Louise.

- Kunne I selv være nået dertil uden 'Luksusfælden'?

- Nej. 'Luksusfælden' har kunnet lave nogle aftaler, som vi ikke kunne. Vi har forsøgt, men vores oplevelse var, at de forskellige kreditorer ikke var til at hugge eller stikke i. Så lige meget, hvordan man vendte og drejede det, ville gælden bare være den samme i sidste ende, siger hun og understreger samtidig, at de bestemt er glade for deres deltagelse i programmet.

'Luksusfælden' sendes tirsdage klokken 20.00 på TV3 og Viaplay.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mest læste lige nu

Når chefer falder opad
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: