- Narkohulen, blev den kaldt.
Denne lidet flatterende beskrivelse fik det berømte københavnske jazz-spillested Montmartre i Store Regnegade i 60'erne, da stedet peakede.
Ja, faktisk var det nærværende medie, der skrev om hash og marihuanas fremhersken på stedet, og som gav Montmartre ovennævnte kælenavn, der skabte en vis ballade med ejeren.
For netop Montmarte skal det handle om i den nyeste udgave af Ekstra Bladets podcast 'Vi ejer natten'.
Her vil du få en historisk gennemgang af stedets op- og nedture på flere forskellige lokationer i hovedstaden, og du vil via centrale Montmartre-skikkelser fra fortiden høre mere om stedets store betydning for nattelivet i samtiden - ikke mindst, da man indførte de berømte 'Natdisc'-events.
Engang var det jazz - frihedens musik - man festede til.
Op gennem 60'erne og 70'erne spillede stort set alle verdenskendte jazzkoryfæer på Montmartre, og det var ikke et sjældent syn, at man kunne støde på folk som Dirch Passer og Kjeld Petersen, der blandt filmfolk, arkitekter og kunstmalere gav den gas i baren, mens der blev jazzet i gennem.
Og nogen gav den også gas med sjov tobak.
For i 1962 fik stedet en natbevilling, og det gjorde stedet mere eftertragtet i forhold til fest og farver til den lyse morgen.
- Det blev også til en form for diskotek i 63 eller 64, tror jeg. Atmosfæren var tyk, og der var ikke meget ilt, og så gik man ud i gården og røg, hvis man havde noget af det forbudte at ryge på.
Sådan siger Henrik Wolfsskov-Iversen - jazzmand, jazzelsker, musikentusiast og journalist, som om nogen kender til Montmartes farverige historie.
Han fortsætter:
- Marihuana var jo kendt af alle, lige fra Louis Armstrong begyndte på det i 1910, ikke? Der kom jo musikere og andre, som havde det med i små tændstikæsker - lidt grønt pot. Eeej, det var vel nok spændende. Jeg vil sige, at ude i gården i Store Regnegade (hvor Montmartre lå fra 1959 til 1976, red.), der var en blå røg, man godt kunne blive lidt høj af. Og politiet og sundhedsmyndighederne kom jo udstandseligt og skulle se, om der var noget, fortæller Henrik Wolfsskov-Iversen.
Med stoffernes ankomst, om end ikke de hårde af slagsen, interesserede pressen sig selvsagt også for lokationen og de ting, der foregik der.
Blandt andet altså som tidligere nævnt Ekstra Bladet:
- Ekstra Bladet blæste det jo op. 'Narkohulen', blev den kaldt. Da skrev Herluf Kamp Larsen (den daværende ejer, red.) så et brev til Ekstra Bladet om, at han anstændigt bad dem om aldrig mere at omtale Montmartre i deres blad.
Det løfte kan vi selv her i 2023 med andre ord ikke holde.
Hør hele historien om Montmartre og 'Narkohulen' her.
