'Matrix'-trilogien fik efter den første film i 1999 enorm betydning for science fiction-genren.
Gennem innovative filmteknikker, actionscener og brug af tidens teknologi skubbede 'The Matrix' til grænserne for, hvad der var muligt i filmindustrien.
Men også den kommende 'Matrix 4' vil 'ændre filmindustrien - igen', lyder det fra skuespiller Jessica Henwick, der er stolt over sammen med 'Aquaman'-skuespiller Yahya Abdul-Mateen at skulle medvirke i det legendariske franchise - igen med Keanu Reeves i hovedrollen.
- Der er bestemt øjeblikke, hvor Yahya og jeg ser på hinanden, og så siger vi bare 'Matrix 4', siger Jessixa Henwick i et interview med Comicbook.
- De der 'niv mig'-øjeblikke. Lana (Wachowski red.) laver nogle virkeligt interessante, tekniske ting, på samme måde som hun gjorde dengang. Jeg tror, hun vil ændre industrien igen med denne film. Vi bruger nogle kamerasystemer, jeg aldrig har set før. Det er nok alt, jeg kan sige nu.
Flere gengangere - Nogle nye
Skjult besked bekræftet
'Matrix'-serien, som også har en tilbagevenden af Carrie-Anne Moss, er udtænkt af de polsk-amerikanske instruktører Wachowski-søstrene.
Universet er kendt for sin kringlede historie med metaforer, symbolik og skjulte budskaber, hvilket også har afledt en hel del teorier blandt de mange fans.
Én af disse var teorien om, at filmen handlede om ønsket om at gå fra mand til kvinde, eller kvinde til mand.
Og det blev i august bekræftet af den ene instruktør Lilly - hun og Wachowski-søsteren er tidligere blevet kendt som Wachowski-brødrene.
- Jeg er glad for, det er kommet ud, at det var den oprindelige intention (med filmen red.), men verden var ikke klar til det, sagde Lilly Wachowski dengang til Netflix og tilføjede, at filmen ses 'inde fra skabet', fordi resten af verden ikke var klar til at høre sandheden.
'The Matrix 4' forventes at udkomme 1. april 2022.