Mor bryder ind i 'MasterChef'-studie

Restaurantchefen Steffen Salerni får uventet selskab af sin mor, da han forsøger at imponere 'Masterchef'-dommerne

'MasterChef' får uventet besøg i aften. Foto: TV3
'MasterChef' får uventet besøg i aften. Foto: TV3

Tingene forløber sjældent helt efter planen i TV3-programmet 'MasterChef', og årets sæson er ingen undtagelse.

I aften løber andet afsnit over skærmen, og her får de tre dommere blandt andet besøg af den københavnske restaurantchef Steffen Salerni, der vil lave aubergine med variationer af tomat.

Som den opmærksomme læser måske har gættet, er Salerni fra Italien, hvor familie som bekendt er alfa omega. Derfor får den unge deltager heller ikke lov at stå alene ved kødgryderne længe.

Da det går op for dommer Jakob Mielcke, at Steffens italienske mama står og venter lige uden for studiet, er han ikke sen til at spørge:

- Kunne vi ikke få lov at invitere din mor ind?

Som sagt, så gjort - og det skulle vise sig at være en god idé for den aspirerende mesterkok.

Ida brød sammen, da der skulle tages billeder til Miss Paradise. Foto: Nent Group Danmark Film, tv & radio Bryder sammen på tv: Det hele blev for meget

Mama Adriana får hurtigt sat sig i respekt hos dommerne. Foto: TV3
Mama Adriana får hurtigt sat sig i respekt hos dommerne. Foto: TV3

Buongiorno!
Steffens mor, Adriana, når knap nok at træde ind i studiet, før hun smider et højlydt 'buongiorno' og får dommerne i sin hule hånd.

- Han er rigtig god til at lave mad. Han startede, da han var helt lille, begynder hun at forklare, mens Steffen sveder over komfuret.

Da dommerne samler sig om bordet for at smage på Steffens ret, er mama Adriana også først til at snuppe en bid og erklære, at 'det smager lækkert'.

Michael er allerede helt vild med at bo sammen med Maria. Privatfoto Danske kendte 'Skatter' jubler: Tager stort skridt med kæresten

Det er ikke dårligt at have mor med til 'eksamen'. Foto: TV3
Det er ikke dårligt at have mor med til 'eksamen'. Foto: TV3

Da det bliver dommernes tur til at sige deres mening, trækker Jesper Koch sig hurtigt lidt tilbage.

- Jamen, jeg tør jo ikke. Så skal jeg i hvert fald lidt længere til venstre fra mama, konstaterer han, før han dog indrømmer, at maden 'smagte godt'.

Om det smagte godt nok til at sikre Steffen Salerni et af de eftertragtede 'MasterChef'-forklæder, kan du se, når 'MasterChef' ruller over skærmen tirsdag klokken 19 på TV3 eller Viaplay.dk.