Annonce:
Annonce:

Musikere kede af DR-beslutning: Vækker stor bekymring

Koda, der blandt andet repræsenterer sangskrivere, musikforlag og komponister i Danmark, udtrykker på vegne af medlemmerne, at man frygter de økonomiske konsekvenser, Danmarks Radios spareøvelser medfører

Danmarks Radio skal spare, men man må forstå på bl.a. Kodas udmelding, at man er ærgerlige over, at det lige præcis er på kommercielt udgivet musik, at man skærer ned. Foto: Emma Sejersen/POLFOTO
Danmarks Radio skal spare, men man må forstå på bl.a. Kodas udmelding, at man er ærgerlige over, at det lige præcis er på kommercielt udgivet musik, at man skærer ned. Foto: Emma Sejersen/POLFOTO
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Ekstra Bladet skrev i september under overskriften 'DR fører sparekniven - nu skærer de i musikken', at markante spareplaner hos Danmarks Radio betød et brat stop for brug  af kommerciel musik i fremtidige DR-produktioner.

Her bør i stedet anvendes andre musikkilder, eksempelvis katalogmusik eller specialkomponeret musik, blev det anvist, idet det er billigere rettighedsmæssigt. 

'Målet for DR er at modvirke stigende udgifter til musik, således at vi undgår en yderligere udhuling af, hvad der er af budget til den øvrige produktion', lød det fra Karsten Dyhrberg Nielsen, direktør for Bruger Marked Publicering i Danmark Radio, til Ekstra Bladet.

Annonce:

Tager bladet fra munden
På daværende tidspunkt ville Koda, der arbejder for at sikre musikskaberes rettigheder og betaling, når deres værker bliver spillet offentligt, ikke medvirke i artiklen, fordi DR endnu ikke havde udtalt sig offentligt om besparelserne.

Men nu tager Koda, der repræsenterer sangskrivere, musikforlag og komponister i Danmark, dog endelig bladet fra munden.

Det gør de i en orientering til Kodas medlemmer på hjemmesiden. Her udtrykker man stor bekymring:

'Det har naturligvis skabt bekymring hos mange af Kodas medlemmer, fordi DR er en vigtig og afgørende musikaktør på det danske marked, og i den forbindelse har vi modtaget en del spørgsmål. For eksempel hvilke konsekvenser det har for komponister og sangskrivere, og hvad det betyder for dansk musik generelt?', står der, inden man går i gang med i detaljer at forsøge at svare på spørgsmålet.

Læs svarene og beretningen her.

Koda skriver endvidere, at man er 'ærgerlig over DR’s nye retningslinjer, fordi DR er en afgørende musikformidler i det danske mediebillede'.

Annonce:

Samtidig påpeger man, at det er understreget i DR’s public service-kontrakt, at 'man skal have fokus på at stimulere dansk musikliv, herunder vækstlaget i dansk musik samt stille dansk musik (...) til rådighed for befolkningen på radio, tv og internet'.

Et eksempel blandt utallige på musik benyttet i DR-regi er Magtens Korridorer-nummeret 'Lørdag formiddag', der optræder i 'Bonderøven'/'Frank & Kastaniegården'. Den slags er det slut med, og det bekymrer Koda og organisationens medlemmer. Foto: Universal
Et eksempel blandt utallige på musik benyttet i DR-regi er Magtens Korridorer-nummeret 'Lørdag formiddag', der optræder i 'Bonderøven'/'Frank & Kastaniegården'. Den slags er det slut med, og det bekymrer Koda og organisationens medlemmer. Foto: Universal
 

Økonomiske konsekvenser
Derudover melder Koda, at der vil være økonomiske konsekvenser for medlemmerne grundet DR's beslutning.

'Når DR-ledelsen udstikker retningslinjer om, at deres ansatte og leverandører som udgangspunkt skal bruge katalogmusik i audiovisuelle produktioner, udelukker de således på forhånd én slags musik frem for en anden. Det vil få økonomiske konsekvenser for de komponister og sangskrivere, som hidtil er blevet brugt af DR og kendt hos befolkningen igennem det indhold, som DR stiller til rådighed', skriver man og fortsætter:

'Fra Kodas side håber vi derfor, at DR igen vil satse på den indspillede musik på lige fod med katalogmusikken, så DR som hidtil kan stimulere det danske musikliv ved at anvende den indspillede musik bredt i radio, tv og online'.

Annonce:

I september udtalte foreningen Musikforlæggerne og deres formand, Ole Dreyer, sig om sagen. Dengang lød det:

Chef i Musikforlæggerne: - Det forstår jeg ikke

Ole Dreyer er forundret over Danmarks Radio og deres udmeldinger - bl.a. i forhold til prisen på katalogmusik vs. kommerciel musik:

- Der, hvor DR vil spare, er mest på musik i tv-produktioner, som jeg forstår det, og det forstår jeg simpelthen ikke, for jeg kan ikke få øje på besparelsen nu og her. Det må være en langsigtet strategi, de har, siger han og fortsætter:

- Nu vil de i stedet bruge mere musik fra de såkaldte musikbiblioteker som f.eks. Apollo og Upright med såkaldt production music (katalogmusik, red.), fordi det umiddelbart er billigere at benytte end kommercielt udgivet musik, men det er det ikke længere. Danmarks Radio betaler det samme til Koda, uanset om de benytter disse musikbiblioteker, eller om det er kommerciel musik fra de kunstnere, vi repræsenterer hos os, lyder det.

Teksten fortsætter under billedet ...

Foto: Malene Henssel
Foto: Malene Henssel

Han fortæller, at man lige lavet en aftale med DR for 14 dage siden omkring brugen af kommerciel musik i alle slags tv-produktioner gennem NCB/Koda.

- Nu skal man ikke længere betales ekstra eller spørges særskilt, fordi det er en eksternt produceret film eller tv-serie til DR. Det har man skullet tidligere. DR bruger nogle store mængder musik på deres platforme, og nu kan de ifølge aftalen så bruge al den musik, de vil på alle deres platforme i et vist antal år uden forhåndsgodkendelse.

- Så det koster det samme, uanset hvor meget eller lidt man bruger?

- Ja, de bare kan bruge løs, så der er ingen besparelse nu og her, selv om de bruger mindre kommercielt udgivet musik, som deres plan tilsyneladende er. Det, vi så kan frygte, er, at de kommer næste gang og siger, at ’nu bruger vi 20 procent mindre musik – nu vil vi også betale 20 procent mindre til Koda’ – altså simpelthen et mindre musikforbrug, siger Ole Dreyer fra Musikforlæggerne.

Ekstra Bladet forsøgt at få en kommentar fra Koda, der arbejder for at sikre musikskaberes rettigheder og betaling, når deres værker bliver spillet offentligt. Meldingen fra kommunikationsdirektør Louise Brincker er dog, at man vil vente med at udtale sig om sagen, indtil Danmarks Radio officielt har meldt noget ud om de nærmere omstændigheder i besparelsesplanerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: