Nedtur for favoritter: Det gik præcis som ønsket

Lise Rønne og Silas Holst lå efter de to første programmer i spidsen af 'Vild med dans', men det ændrede sig fredag

Nedtur for favoritter: Det gik præcis som ønsket

Selvom den tidligere 'X Factor'-vært Lise Rønne og danser Silas Holst hidtil har været både bookmakere og dommeres favoritter i årets 'Vild med dans', havde de ikke dommerne med sig i fredagens udgave af TV 2-programmet.

Her fik parret, der i de foregående to programmer scorede toppoint fra dommerne, ros for deres slowfox, som var inspireret af 'Men in Black'-filmene.

Men roserne afspejlede sig ikke i pointene, der rakte til den en delt femteplads. Det tager parret dog ikke så tungt, fortalte de, da Ekstra Bladet mødte dem efter programmet.

Dansen var inspireret af 'Men in Black'-filmene. Foto: Anthon Unger
Dansen var inspireret af 'Men in Black'-filmene. Foto: Anthon Unger

- Der er noget meget dejligt i det (at ligge i midten, red.), for der er meget snak om at være favoritter hele tiden, og det er jo ikke sådan, vi selv går og tænker det i træningen til hverdag, lød det fra Silas Holst, der fortsatte:

- Vi er selv meget tilfredse med at ligge i midten, og de andre, der vandt i dag, gjorde det jo, fordi de er sindssygt dygtige. Det er bare et stærkt felt, og alt kan ske. Så længe man overlever en uge, så tror jeg, man skal være glad.

Sort fod
For Lise Rønne er det heller ikke pointene, der er det vigtigste.

- Det var en rigtig dejlig oplevelse, fordi for mig er det så vigtigt at føle, at vi går ind og gør det bedste, vi kan, og vi har været så glade for denne her koreografi, sagde hun og tilføjede:

- Vi har virkelig haft optur over den og følt, at vi ramte rigtigt på en slowfox, glædet os til at danse den, og så gik det præcis, som vi havde ønsket, så det var rigtig dejligt.

Lise og Silas har i alle tre programmer opnået 25 point fra dommerne. Foto: Anthon Unger
Lise og Silas har i alle tre programmer opnået 25 point fra dommerne. Foto: Anthon Unger

Den 42-årige vært har dog måtte bringe et offer undervejs i træningen, hvor hun flere gange har trådt sig selv over tæerne og nu døjer med en fod, der er blevet helt sort.

- Jeg opdagede det, da det havde været der i tre dage. Silas har gået og kigget på den i tre dage, uden jeg selv havde opdaget den. Den har ikke gjort ondt, vi har bare grinet ret meget af, at Silas ikke turde nævne denne der underlige sorte fod, fortalte hun med et grin, og Silas kunne supplere:

- Så godt kender jeg jo ikke Lise endnu, så jeg vidste jo ikke, om hun døjede med dårligt blodomløb, og så er det jo en træls ting at smide i hovedet på hende.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Hvordan det går Lise og Silas og de andre par videre i 'Vild med dans', kan du se hver fredag på TV 2 klokken 20, og så kan du som altid følge det hele live minut for minut her på ekstrabladet.dk.

Læs om 'Vild med dans'-stjernernes hemmeligt backstage-krav her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Herunder kan du se en række video-interviews med flere af deltagerne i 'Vild med dans' efter fredagens program.

Nedtur for favoritter: Det gik præcis som ønsket

Nedtur for favoritter: Det gik præcis som ønsket

Nedtur for favoritter: Det gik præcis som ønsket