Netflix-aktier styrtdykker

Streaming-giganten har ikke nået sin målsætning for fjerde kvartal, og det får aktiens værdi til at falde

Netflix-atkiens værdi er faldet med 14 procent den seneste måned. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Netflix-atkiens værdi er faldet med 14 procent den seneste måned. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Film og tv

'Højt at flyve, dybt at falde' er en tanke, man kunne få, når man kaster et blik på udviklingen i værdien af Netflix-aktier.

Siden den massive medvind, streamingtjenesten fik i kølvandet på succes-serien 'Squid Game' i efteråret, er det stort set kun gået nedad med aktiekursen.

Og nu tager aktien endnu et markant dyk, skriver blandt andre Variety.

Den seneste måned er Netflix-aktiens værdi faldet med 14 procent, og værdien har nu ikke været lavere i et halvt år.

Det skyldes ifølge mediet, at Netflix ikke har nået den målsætning, de havde sat sig for fjerde kvartal i 2021 i forhold til antallet af nye kunder i biksen.

Netflix havde forudset, at de kunne tiltrække 8,5 millioner nye abonnenter, men virkeligheden er, at 'blot' 8,28 millioner mennesker har haft betalingskortet oppe af lommen for at kunne se med på 'Don't Look Up' eller anden sæson af 'Tiger King'.

Derudover har Netflix netop meddelt, at kunder i USA og Canada skal forberede sig på en prisstigning på 1,5 dollars om måneden, så prisen for et abonnement bliver svarende til omkring 100 danske kroner i stedet for 92 danske kroner om måneden.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind