Nøgen-chok i 'X Factor'

Emil Wismann smed pludselig tøjet under sin optræden i lørdag aftens finale

Pludselige smed Emil Wismann tøjet under sin finalesang. Foto: Mogens Flindt
Pludselige smed Emil Wismann tøjet under sin finalesang. Foto: Mogens Flindt

Det gik overraskende vildt for sig, da 'X Factor'-finalisten Emil Wismann lørdag aften indtog scenen i Brøndby.

Midt i sin finalesang, 'Selvmord på dansegulvet' flåede den ellers så noble datalog med de svingede hofter sin hvide skjorte.

Gimmicken blev modtaget af et brøl fra de overraskede tilskuere, der havde fået lov at være i studiet lørdag aften.

Emil Wismanns glitterbukser hang faretruende langt nede, men dem beholdt han dog på, mens hans barmavet sang resten af sin finalesang færdig.

Det var da også hans lille strip-show, der fik de fleste kommentarer fra både dommere og Sofie Linde.

- Jeg har hjertebanken over den performance. Du er en kæmpe chef. Jeg var rædselsslagen for, at de bukser ville falde af. De sidder så langt nede, grinede Ankerstjerne.

Fuld ild på Emil Wismann. Foto: Mogens Flindt
Fuld ild på Emil Wismann. Foto: Mogens Flindt

Blachman, der er under 'X Factor' har været mentor for Emil Wismann, var også fuld af roser.

- Jeg er vokset op i 60'erne og 70'erne, og det var sådan her. Mænd gav bare los. På en måde er du som trådt ud af to kæmpe årtier og forhåbentlig er du også fremtiden - at vi kan komme tilbage til det. Det er gaven. Af samtlige, jeg har mødt, har du det lille kryds, du er ekstraordinær. Folk sagde, hvad skal du med ham? Derfor. Derfor Emil, sagde han.

Sofie Linde kunne heller ikke undgå af bemærke det vilde nøgen-stunt.

- Du har virkelig givet af dig selv uge efter uge, sagde hun til den dansende datalog.

Emil Wismann får sig en snak me Sofie Linde efter hans sidste optræden. Foto: Mogens Flindt
Emil Wismann får sig en snak me Sofie Linde efter hans sidste optræden. Foto: Mogens Flindt

I finalen var Emil Wismann oppe mod Alma Agger og Mathilde Caffey.