Annonce:
Annonce:

Nu er der krig om biografgæsterne

Ifølge Danske Biografer vil lanceringen af HBO Max betyde færre biografgæster, men den præmis køber SF Studios ikke

Den nye streamingplatform HBO Max erstatter HBO Nordic fra den 26. oktober. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Den nye streamingplatform HBO Max erstatter HBO Nordic fra den 26. oktober. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Hvis du ikke allerede synes, at udbuddet af streamingtjenester er stort nok i forvejen, kan du se frem til HBO's nye satsning - HBO Max - der går i luften 26. oktober.

Den nye platform lover forbrugerne stort indhold til lave priser. Et års abonnement koster således 599 kroner.

'Og hvad jeg kan så få til den pris', tænker du måske. Jo, ser du, det betyder blandt andet, at du kan se film fra det store selskab Warner Bros. allerede 45 dage efter biografpremieren.

Lars Werge, direktør for brancheforeningen Danske Biografer, tager imod lanceringen med bekymring.

- Det betyder, at den vare, vi skal købe til biograferne, ikke er lige så meget værd, som de seneste mange år, hvor aftalen var knap 120 dages eksklusivitet i biograferne, siger han og tilføjer:

Annonce:

- Hvis du som potentiel biografgæst ved, at den film, der har premiere på næste torsdag, om halvanden måned vil kunne ses på en streamingtjeneste, vil du måske ikke se den i biografen. Derfor vil der potentiel set være færre gæster i biograferne.

Forhandlingerne er på plads
Der er dog ingen grund til bekymring for de danske biografer, forsikrer Frederik Juul, distributionschef i SF Studios:

- Jeg tror ikke, der er nogen, der vil sige, at de ikke vil gå ind og se en film, fordi de ved, den kommer på en streamingtjeneste om 45 dage.

- Der vil jeg vove den påstand, at det er en helt anden oplevelse at gå i biografen end at sidde derhjemme med slikposen og tænde for en film. Biografen har i øvrigt også et meget bedre produkt, så nej, jeg tror ikke, at folk vil stoppe med at gå i biografen, udtaler Frederik Juul, der står for distributionen af Warner Bros. film i Danmark, til Ekstra Bladet.

Han fortæller desuden, at forhandlingerne med de danske biografer allerede nu er på plads.

Annonce:

- Vi har fundet en løsning, og jeg er glad for, at publikum kan opleve Warners titler i biograferne, men de vilkår kan jeg ikke komme nærmere ind på, siger Frederik Juul og henviser til, at der er indgået en privat aftale mellem selskabet og de enkelte biografer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvorfor er biografbilletter så dyre? René Fredensborg udfordrer biografdirektør.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: