Nu reagerer ministeren: Glæder sig over stop

Pernille Rosenkrantz-Theil er glad for kostskoles farvel til præfekt-ordning, men siger at tilsyn med skole fortsætter

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at der fortsat føres tilsyn med skolen trods det faktum, at Herlufsholm nu dropper den omstridte præfekt-ordning. Foto: Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at der fortsat føres tilsyn med skolen trods det faktum, at Herlufsholm nu dropper den omstridte præfekt-ordning. Foto: Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) glæder sig over, at bestyrelsen på Herlufsholm har besluttet at afskaffe og dermed stoppe skolens omdiskuterede præfekt-ordning.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

- Det er en fundamentalt forkert og forbundet med stor risiko for mobning, vold og usunde magtforhold at sætte store børn til at have ansvaret for at opdrage og sanktionere mindre børn, skriver hun.

Ministeren skriver også, at de ændringer, som bestyrelsen lørdag har meldt ud, ikke ændrer ved, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fortsat fører tilsyn med skolen.

Red Barnet: Godt, at Herlufsholm tager afsked med præfekt-ordning

Det er skridt i den rigtige retning, når Herlufsholm i kølvandet på kritisk dokumentar afskaffer præfekt-ordning og de fælles sovesale på kostskolen. Det vurderer Red Barnet.

- Først og fremmest er det godt, at man tilsyneladende endelig har erkendt, at der er et stort problem. Det må man også sige er på tide, efter de historier der er kommet frem, siger psykolog i Red Barnet Ane Lemche til Ritzau.

Hun hæfter sig ved, at Herlufsholms bestyrelse vil oprette en whistleblowerordning og vil afskaffe skolens omdiskuterede præfekt-ordning.

Men der er stadig lang vej endnu.

- Med de her forslag, så har man taget et godt første skridt. Det man skal gøre sig klart er, at der er en masse voksne, som har svigtet deres ansvar over lang tid, siger hun.

I præfekt-ordningen har skolen udvalgt en række store elever, som har skullet tage et ekstra ansvar for de yngre.

/ritzau/

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+