Nu vender 'Bagedysten' tilbage

Så er der godt nyt til fans af 'Den store bagedyst'

Så er foråret reddet for de kage-elskende danskere. Foto: DR
Så er foråret reddet for de kage-elskende danskere. Foto: DR

Datoen er sat, og hvis man er glad for at se på danskere, der bager igennem, kan man godt begynde at glæde sig til 20. marts.

Det skriver Billed-Bladet.

Her kommer 'Den store juniorbagedyst' nemlig på DR.

Som noget helt nyt er det unge mellem 12-16 år, der skal konkurrere om at blive mesterbager.

Der vil i sæsonen kun være otte medvirkende, der er udvalgt ud fra 100 ansøgere.

Men selvom antallet er skåret ned, forsikrer DR, at niveauet er lige så højt, som når de voksne kage-kreatører kaster sig ud i mousser og fondanter.

- Man kan tydeligt se, at børnene udfordrer dem selv på svære teknikker såsom at lave glace, isomalt og ganache, og jeg må sige, at det er virkelig flot, det de laver, fortalte programmets redaktør, Søren Olsen.

- Niveauet kan i hvert fald sagtens måle sig med de kager, som vi har set til tidligere castings med voksne ansøgere, lyder vurderingen.

Ny vært - samme dommere
Antallet af deltagere er da heller ikke det eneste, der er nyt i programmet.

Værten ved juniorbagedysten vil være Joakim Ingversen, der skal lede deltagere og seere sikkert gennem de mange kager og andet bagværk.

Joakim skal nu lede deltagere og dommere gennem kagejunglen. Foto: DR
Joakim skal nu lede deltagere og dommere gennem kagejunglen. Foto: DR

Dommerne er dog de samme, så fans af programmet kan se frem til at glædeligt gensyn med Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

Ekstra Bladet har kontaktet Joakim Ingversen for en kommentar om tjansen som vært, men han er i skrivende stund ikke vendt retur.

--------- SPLIT ELEMENT ---------