Numse-kiks for åben skærm

Sarah Grünewald havde lidt udfordringer med kjolen under fredagens 'Vild med dans'

Den sad lidt tvivlsomt, lyder det fra Sarah Grünewald efter showet.
Følg Film og tv

Når man sender live tv i tre timer, som TV 2 gjorde det med Knæk Cancer-udgaven af 'Vild med dans' fredag aften, kan det næsten ikke undgås, at ikke alt går efter planen.

Det fik værtinde Sarah Grünewald kort tid før showets afslutning at mærke på egen krop - helt bogstaveligt.

- Jeg har en kjole, der kravler helt op i røven på mig, lød det fra en grinende Sarah Grünewald, der for åben skærm måtte trække kjolen på plads.

En kommentar, der høstede latterbrøl og klapsalver fra de omtrent 1300 publikummer, der var samlet for at se showet i Det Kongelige Teater.

Sarah Grünewalds kjole, der altså opførte sig noget uhensigtsmæsigt, er fra Morten Ussing. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sarah Grünewalds kjole, der altså opførte sig noget uhensigtsmæsigt, er fra Morten Ussing. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Lidt tvivlsomt
Da Ekstra Bladet mødte Sarah Grünewald kort tid efter showet, havde hun dog fået styr på kjolen.

- Sådan er det. Vi er jo live i meget lang tid, og jeg vil bare så gerne have det tilpas. Det er en vidunderlig kjole, men jeg havde bare sådan et inderfor, der lige var kravlet op og havde sat sig lidt tvivlsomt, og det gider jeg ikke.

- Så vil jeg hellere lige have det rettet. Så ja, lød det fra Grünewald.

Værtinden var også fuld af begejstring over aftenens show og ikke mindst den store opbakning til indsamlingen til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald styrede som altid slagets gang til 'Vild med dans' fredag aften i Det Kongelige Teater. Foto: Tariq Mikkel Khan
Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald styrede som altid slagets gang til 'Vild med dans' fredag aften i Det Kongelige Teater. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Jeg synes, det er gået rigtig, rigtig flot. For at være helt ærlig, synes jeg faktisk, det er det smukkeste 'Vild med dans' Knæk Cancer-program, jeg har været med til i mine ni år, sagde hun og fortsatte:

- Det var flotte danse og sindssygt flot afviklet af vores produktion. Jeg synes virkelig, det har været et rigtig flot program og mange penge, der er blevet samlet ind.

Selv mistede Sarah Grünewald sin bror til kræft ganske kort tid før sidste års udgave af Knæk Cancer-'Vild med dans'.

Det ønskede hun dog ikke at sætte ord på fredag aften.

- Det har jeg faktisk valgt, at jeg ikke har lyst til at tale om i aften, lød det fra Sarah Grünewald.

I alt blev der samlet 24.834.821 kroner ind til fordel for Kræftens Bekæmpelse i fredagens 'Vild med dans'.

Husker du Vickie Jo, der i mange år var fast inventar i 'Vild med dans'? Bliv meget klogere på, hvor hun er i dag lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter