Ny Afdeling Q-film klar: Se ekslusivt smugkig her

Den fjerde film i Afdeling Q-serien kommer snart i biograferne. De tre tidligere film har alle solgt flere hundredetusinde billetter

Følg Film og tv

Til oktober rammer filmatiseringen af den foreløbigt sidste Afdeling Q-film med Nicolaj Lie Kaas i hovedrollen biograflærreder over hele landet.

'Journal 64' er den fjerde film i serien, der oprindeligt er skrevet af Jussi Adler-Olsen.

De første fire bøger er filmatiseret hos filmselskabet Zentropa, men det samarbejde stopper med 'Journal 64'.

Utilfreds med Zentropa
Tidligere har forfatteren bag bøgerne været ude med riven og kaldt Lie Kaas' portrættering af hovedpersonen, Carl Mørck, for 'enstrenget'.

- Han er en fantastisk skuespiller. Han er meget enstrenget i sin vurdering af, hvem Carl Mørck er. Det kan man også være, hvis man bare læser det overfladisk. Jeg havde regnet med, at man ville gå ned i karakteren på en anden måde. En nuanceret måde. Han er en fremragende skuespiller, jeg havde bare ventet noget andet, sagde Jussi Adler-Olsen til Her & Nu i 2016.

- Han kan selvfølgelig ikke gøre for, at han bliver instrueret på den måde. Jeg kan stadig rigtig godt lide ham. Han er en sympatisk skuespiller, der kan spille på mange strenge. Det var nok bare ikke den rigtige rolle for ham, lød det også dengang.

Zentropa-producer til Jussi: Koncentrer dig om at skrive bøger

I stedet overgår filmrettighederne til Nordisk Film, der skal filmatisere de sidste bøger i serien, der er planlagt til at udkomme i 10 bind. Hvem der skal spille hovedrollen er endnu uvist.

- Jeg har aldrig udtalt til nogen, at det er slut med Nikolaj Lie Kaas i rollen som Carl Mørck. Nikolaj Lie Kaas er en dygtig skuespiller, som jeg oprindeligt selv har været med til at vælge. Han er et godt bud på Carl Mørck, for med den rigtige instruktion kan han som skuespiller udfylde alle roller, sagde Jussi Adler-Olsen i 2016 til Metroxpress.

- Om han fortsætter som Carl Mørck, når Nordisk Film overtager filmatiseringerne af Afdeling Q '5-10', er en beslutning, som ligger hos Nordisk Film og Nikolaj Lie Kaas selv. Hvad de beslutter, bakker jeg op om, sagde forfatteren.

Nikolaj Lie Kaas bekræfter: Helt færdig med Carl Mørck

Den sidste Afdeling Q-film fra Zentropa, 'Journal 64', kommer i biograferne 4. oktober.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby