Officielt: Her er den næste James Bond

Det bliver en gammel kending, der skal spille den ikoniske spion

Den seneste Bond-film, 'SPECTRE' er den dyreste til dato. Kom bag scenerne her

Seks 007'ere: Sådan gik det de fem andre

Den engelske skuespiller Daniel Craig bekræfter efter mange spekulationer, at han vender tilbage i rollen som James Bond.

Det fortæller han den amerikanske studievært Stephen Colbert.

Colbert spørger den 49-årige Craig, om han endnu engang vil spille denne hemmelige britiske agent 007 på film.

- Ja, jeg skal spille Bond igen. Jeg ønsker bare at forlade det helt på toppen. Jeg kan næsten ikke vente, siger han.

De sidste par måneder har der været utallige spekulationer om, at Daniel Craig ville optræde i den 25. film om James Bond. Han har fire af slagsen bag sig: 'Casino Royal', 'Quantum of Solace', 'Skyfall' og 'Spectre'.

Han siger selv undervejs i showet, at han har undladt at svare andre medier på spørgsmålet, for han har gemt nyheden til Stephen Colbert og The Late Show.

Filmstudie testede James Bond for homoseksualitet

Endnu en runde
Avisen New York Times skrev i sidste måned, at Craig var hyret til endnu en runde med Bond. Men det var noget sludder, siger han. For på det tidspunkt havde han ikke besluttet sig.

Han husker, han tænkte 'hvadbehager, det er da helt nyt for mig'.

Under de fire foregående Bond-film har Craig blandt andet spillet over for de danske skuespillere Mads Mikkelsen og Jesper Christensen.

Hollywood Reporter skrev i sidste måned, at den næste Bond-film får premiere 8. november 2019.

Craig virkede ellers stålfast, efter han havde indspillet sin seneste Bond-film "Spectre", skriver magasinet Vanity Fair. Dengang sagde han, at han heller ville "skære sig i håndledet" end at møde op til nye hæsblæsende filmscener som 007.

Men, fortæller han Colbert, nu bliver det så også sidste gang.

Craig afløste Pierce Brosnan i rollen som Bond. Mange kritikere mener, Craig har tilført rollen som Bond en ny dynamik. Der er mindre komik og som vanligt masser af action.

Figuren James Bond blev skabt af forfatteren Ian Flemming i 1953. Den første Bond-film fra 1962 "Dr. No" havde Sean Connery i hovedrollen.