Den amerikanske skuespiller Cloris Leachman er død af naturlige årsager. Det skriver ABC News.
Cloris Leachman blev 94. Hendes karriere har strakt sig over syv årtier, og hun har blandt andet vundet en Oscar for sin rolle i filmen 'The Last Picture Show' i 1971.
'Det har været et privilegium at arbejde med Cloris Leachman, en af de mest frygtløse skuespillere i vores tid,' siger hendes manager, Juliet Green, i en udtalelse.
'Der var ingen som Cloris. Med en enkelt blik havde hun evnen til at knuse dit hjerte eller få dig til at le, til tårer strømmede ned ad kinderne. Du vidste aldrig, hvad Cloris ville sige eller gøre, og den uforudsigelige kvalitet var en del af hendes magi,' fortsætter hun.
'Hun elskede sine børn og børnebørn vildt. Som livslang vegetar var hun en passioneret fortaler for dyrerettigheder.'
Foruden en Oscar har Cloris Leachman blandt andet vundet otte Emmys, en Daytime Emmy Award og en Academy Award.
Hun er bedst kendt for sin rolle i serien 'The Mary Tyler Moore Show', men har også medvirket i film som 'Young Frankenstein' og 'Promised Land'.
Cloris Leachman blev født 30. april 1926. Hun efterlader sig fire sønner og en datter.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.