Så sluttede festen.
Skuespiller Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhardt røg fredag aften ud af 'Vild med dans'.
- Det har været en vild og fantastisk oplevelse at være med og især at møde Martin, lyder det med en trist mine fra Marie Bach Hansen, der noget overraskende røg ud som anden nydanser i dette års 'Vild med dans'.
Det skete efter en nervepirrende omdans mod bordtennisstjernen Michael Maze og Mie Moltke.
Det blev en meget overraskende og chokerende afslutning på deres 'Vild med dans'-tid. Danseparret havde fået masser af point og ros fra dommerne undervejs, mens bookmakerne samtidig havde spået, at Birgit Aaby og Frederik Nonnemann ville ryge ud med et brag.
Nedsmeltning for åben skærm: - Det gik helt galt
Selvom Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhardt havde fået hele 22 point, mens deres dans sidste uge blev kaldt 'noget af det bedste', Jens Werner havde set på så kort tid, var det altså ikke nok til at drage videre i 'Vild med dans'.
For det er som bekendt danskernes vurdering, der i sidste ende er afgørende.