Der er store armbevægelser hos den nye 'X Factor'-dommer, Martin Jensen, der allerede har proklameret, at han går efter at skabe noget, der kan få en karriere efter programmet. Samtidig ser han sig selv og sine sangere som favoritter.
Men det er han ret alene om.
Ser man hos bookmakerne, er det nedslående nyt for den verdenskendte dj. Hos Bet365 lyder spådommen før første liveshow, at Martin Jensen er løbet tør for deltagere efter fire elimineringer. Og kigger man hos Danske Spil, er han den dommer med dårligst chance for at tage sejren, hvor Oh Land og hendes unge solister vurderes som favoritter.
'X Factor'-darling: Jeg vil på date
Martin Jensen er tydeligt paf, da Ekstra Bladet fortæller ham om oddsene.
- Er jeg i bunden?!! udbryder han tydeligt overrasket, inden han sunder sig.
- Jamen, nice. Jeg tænker 'nice'. Så kan vi da kun komme ud og imponere. Det er jo positivt, så er der ikke pres på mine deltagere, hvis de allerede ses ude.
Håner Oh Land
Martin Jensen, der har fået solisterne over 23 år, mener dog, at man skal tage bookmakernes vurdering med et gran salt, da de tilsyneladende har glemt, hvordan det er gået de tidligere år.
- Det kan godt være, at bookmakerne skulle kigge på nogle tidligere stats over, hvad der er sket i 'X Factor', når man har sat Nanna (Oh Land, red.) på øverste post til at vinde showet. Men fred være med det, siger han med et venligt grin og en henvisning til, at Oh Land endnu ikke har oplevet at have en deltager med til finaleshowet.
Blachman i chok: - Det er jo sindssygt
De dårlige odds ændrer ikke på, at Martin Jensen går ind til første liveshow med selvtilliden i top.
- Personligt håber jeg at se alle tre stå med mig i finalen. Man kan spille et spil, men come on. Vi har de tre bedste sangere, de tre bedste performere, og vi er dem med mest erfaring. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle gå galt. Det skal være, hvis mine ambitioner bliver for høje med den træning, de får tilbudt, siger han.
Lucca er blandt favoritterne. Se hvorfor herunder: