'Paradise-deltager': Klappen gik ned

David kæmpede med at finde ordene, da han skulle charmere sig ind på pigerne

'Paradise-deltager': Klappen gik ned

Hør David fortælle om sin oplevelse på 'Paradise Hotel'. Video: Henning Hjorth

Det første afsnit af den nye omgang 'Paradise Hotel' er rullet over skærmen.

Denne gang var det fyrenes opgave at charmere sig ind på pigerne, der fik lov til at vælge, hvilken fyr de gerne ville danne par med.

Det gik dog ikke lige godt for alle fyrene.

Det sejlede
23-årige David Jarsbo fra Aarhus, der ellers struttede af selvtillid, da han delte ud af sit repertoire om at score damer, blegnede totalt, da han skulle finde sin indre charmør frem.

Hvad gik der galt?

- Ja, der var lidt knas, griner den pigeglade jyde, da Ekstra Bladet møder ham ved pressemødet for dette års sæson

Var det nervøsitet?

- Jeg sejlede sgu lidt. Jeg var egentlig slet ikke nervøs. Jeg tog det bare, som det kom. Men da jeg pludselig skal begynde at sige pæne ting om piger, jeg ikke ved, så sejlede det fuldstændig, siger David Jarsbo og fortsætter:

- Jeg var 100 procent sikker på, at den ville jeg køre hjem. Men det gjorde jeg ikke, og sådan er det.

Meldte sig til med barnsdomven
David Jarsbo tjekkede ind på hotellet i Mexico sammen med sin ven Emil Thers. De har kendt hinanden, siden de var otte år gamle.

Og efter en annonce fra 'Paradise Hotel' poppede op på en tilfældig tømmersmændsdag i november sidste år, besluttede de to venner, at det kunne være sjovt at melde sig til sammen.

Du kan følge David og de andre deltagere i 'Paradise Hotel' tirsdag til torsdag på Viaplay.