'Paradise-deltager' ville hævne sig: - Karma rammer hårdt

'Paradise-deltager' vender tilbage til hotellet for at hævne sig på de andre gæster

'Paradise-deltager' ville hævne sig: - Karma rammer hårdt

Monique fortæller ved Reality Awards om, hvad fans skriver til hende på sociale medier

Spillet tog en uventet drejning, da en 'ond ånd' vendte tilbage til hotellet i torsdagens afsnit af 'Paradise Hotel'.

Deltageren Monique Kromann blev tidligere i sæsonen smidt enstemmigt ud, da hun kæmpede for sin overlevelse i en identitetsceremoni.

Så da muligheden for en returbillet bød sig, skulle Monique ikke tænke længe over det.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Der var ingen tvivl. Jeg skulle bare tilbage og smadre det hotel og gå koldblodigt efter dem, der fik mig ud.

Monique blev stemt enstemmigt ud, da hun kæmpede mod Lea i en identitetsceremoni. Foto: TV37 Janus Nielsen
Monique blev stemt enstemmigt ud, da hun kæmpede mod Lea i en identitetsceremoni. Foto: TV37 Janus Nielsen
 

Vil have hævn
27-årige Monique var opsat på at få sin hævn over de to deltagere Anne P og Jasmin, som hun mener, var skyld i, at hun måtte forlade hotellet.

- Karma rammer hårdt, hvis man stikker mig i ryggen. Det finder jeg mig ikke i, fortæller hun.

De tre piger havde en længerevarende konflikt, som ifølge Monique var grunden til hendes exit.

- Jeg fik slet ikke en chance. Det var to mod en, og det var ikke mig, der startede det.

Anne P og Jonas
Dog faldt valget på Anne P og Jonas, da Monique skulle vælge to gæster, som hun skulle sætte i fare.

- Jeg regnede med, at Jasmin ville være for vellidt blandt de andre. Så hun måtte ryge på et andet tidspunkt, fortæller Monique om sin taktik.

Anne P og Jonas var ikke just begejstrede for at valget faldt på dem, dog heller ikke overraskede. Foto: TV3/ Janus Nielsen
Anne P og Jonas var ikke just begejstrede for at valget faldt på dem, dog heller ikke overraskede. Foto: TV3/ Janus Nielsen

De tre piger er dog på god fod i dag.

- Vi tåler hinanden og har ingen problemer. Men vi er ikke veninder, fortæller Monique.