'Paradise' går sexamok - IGEN

SPOILER: I denne artikel vil du kunne læse om endnu et par, der har sex i realityprogrammet

Oliver og Julie hygger sig på hotellet. Foto: TV3
Oliver og Julie hygger sig på hotellet. Foto: TV3

Man skal holde tungen lige i munden og finde notesblokken frem, hvis man skal have en chance for at følge med i, hvem der har knaldet hvem i årets 'Paradise Hotel'.

Og i dagens afsnit går de balalajka igen.

I tirsdagens afsnit havde Oliver Erngart en trekant med Freja Rømer og Sarah Dohn, mens Tobias Friberg og Julie Bischoff gav den gas sammen. I dagens afsnit har Julie sparket Tobias ud og inviteret Oliver med i kanen, hvilket udmønter sig i hed lagengymnastik.

- Jeg havde regnet med, at jeg skulle sove på solo og kradse af i en hængekøje. Jeg ved ikke, hvad den mexicanske sol gør ved mig, fortæller Oliver i afsnittet, hvor han altså tager sin tredje erobring.

Eller som Julie siger:

- Man må sige, du har gjort din entré, hva?

Der bliver gået til den under lagnerne på 'Paradise' i denne sæson. Foto: Nent Group Danmark. Film, tv & radio Vanvittig trekant på tv: - Slet ikke fedt

Da Ekstra Bladet fanger Oliver over telefonen, er han da også ganske tilfreds.

- Det var en sindssyg velkomst.

De tre erobringer fandt således sted på blot 24 timer.

- Jeg synes selv, det var en rimelig vild intro på hotellet, det var ikke noget, jeg havde regnet med. Det er selvfølgelig lidt spøjst at se tilbage på, for Julie er min bedste veninde i dag.

Rikke Gøransson på den røde løber til TV Prisen. Foto: Linda Johansen Danske kendte Kendt TV3-vært: - Jeg er ikke en fødemaskine

Hvorfor endte I sammen?

- Jeg tror, det var endnu en aften, hvor man måtte sove, hvor man ville. Vi kiggede på hinanden og tænkte, vi skulle sove sammen. Hun var ligesom mig, at det bare var et knald og så videre. Der var ikke noget andet i det, og næste dag var vi ligeså gode venner og begge afklarede, forklarer han.

I dag danner Oliver par med Anna, hvilket gør det lidt akavet at se programmet. Foto: Linda Johansen
I dag danner Oliver par med Anna, hvilket gør det lidt akavet at se programmet. Foto: Linda Johansen

Lidt for nemt
Julie stemmer i. Det var bare ren og hygge. Hun skiftede Tobias ud til fordel for Oliver, og hun kan godt selv se, at det går stærkt på det mexicanske hotel.

- Det er en rigtig knaldehytte, griner hun og fortsætter:

- Jeg tror bare, vi alle er overbærende mennesker, der ikke lægger så meget i det. Det er lidt for nemt.

Casper blev meget påvirket, da han troede, han ville miste Anna på hotellet. Foto: TV3. Danske kendte Barnligt 'Paradise'-drama: - Jeg fortryder intet

Hvorfor udskiftede du Tobias?

- Det er ligesom, når jeg blander slik, der skal være variation. Ej, der havde ikke været noget mellem mig og Oliver, der var intet, der sagde, vi skulle være sammen, så det er lidt pudsigt. Jeg ved ikke, hvordan det endte sådan. Jeg troede faktisk bare, vi skulle sove.

Hun fortæller, at der ikke var følelser mellem hende og Tobias, hvorfor hun ikke havde et problem med at hoppe på hotellets nye dreng.

- Jeg var i bund og grund ligeglad med, at jeg var sammen med andre, sådan er jeg bare skruet sammen. Hvis der ikke er noget i det, ser jeg ikke noget problem.

Hvordan har du det med, at du er hans tredje på 24 timer?

- Det har jeg det fint med. Det er jeg fløjtende ligeglad med.

Julie har ikke noget problem med at være den tredje nøgne kvinde under Olivers lagen på 24 timer. Foto: Nent Group Danmark
Julie har ikke noget problem med at være den tredje nøgne kvinde under Olivers lagen på 24 timer. Foto: Nent Group Danmark

Oliver bedst
Hvem var så bedst?

- Det var Oliver, griner hun.

Det skal dog tages med et gran salt. For hun og Oliver er gode venner i dag, og Oliver erkender da også, at han har hørt en anden historie.

- Nå, sygt nok. Siger hun det? Der var et andet tidspunkt, hvor hun sagde noget andet. Ikke at det gør mig noget, siger han.

Tabita og Liv imponerede Blachman og Oh Land. Det var nok til at gå videre. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Danske kendte Realitystjerner tog røven på ’X Factor’

Han er i dag kærester med Anna Seneca, der hygger sig på hotellet med Casper Balo. Når de ser årets sæson, må de således finde sig i at se hinanden have sex med andre, og det er ikke specielt fedt, erkender han.

- Det er sgu ikke særligt fedt. For at sige det ligeud har der været lidt trykket stemning, det er ikke sjovt, og vi prøver at undgå at se det, men det er svært, når der er sex alle vegne. Det er noget, der bare skal overstås, slår han fast.

Dagens afsnit kan ses på Viaplay og Viafree fra klokken 16.00.