'Paradise'-Sinan fortryder: - Det var så flovt

Stemningen var trykket, da Anne P. pludselig fik lov at blive på hotellet

Der var dømt omvendt parceremoni på 'Paradise Hotel' tirsdag aften. Foto: TV3/Janus Nielsen
Der var dømt omvendt parceremoni på 'Paradise Hotel' tirsdag aften. Foto: TV3/Janus Nielsen

Gæsterne på 'Paradise' fik sig lidt af en overraskelse i aftenens afsnit, da en grædende Anne P. på vej ud af hotellet pludselig blev tilbagekaldt af vært Rikke Gøransson og modtog en returbillet.

At en omvendt parceremoni betød, at den udstemte gæst fik lov at blive, var der ingen, der havde luret, og særligt Sinan, som var årsagen til Annes exit, ærgrede sig til den helt store guldmedalje.

- Jeg tænkte bare: 'Oh my god'. Det var så flovt, og jeg blev så pinlig over hele situationen. Havde jeg vidst, at Anne P. ville komme ind igen, havde jeg ikke løjet så meget, men hellere bare været ærlig og sagt, at jeg ikke ville vælge hende, forklarer Sinan til Ekstra Bladet.

- Så havde de andre i det mindste set mig som en ærlig person, så jeg fortrød inderligt, at jeg ikke kunne spole tiden tilbage og tackle det hele anderledes. Jeg vidste bare, at Anne P. efter mit valg ville gøre alt for at få mig ud, fortæller han.

Glæden var stor hos Anne, da hun fik sin returbillet. Foto: TV3/Janus Nielsen
Glæden var stor hos Anne, da hun fik sin returbillet. Foto: TV3/Janus Nielsen

Ingen tvivl
Sinan erkender, at han kort overvejede at vælge Anne P. frem for Léa, men i sidste ende var der ingen tvivl om, hvad han skulle gøre.

- Fordi folk blev ved med at påvirke mig, strejfede tanken mig at vælge Anne P., men jeg ville hellere stå med Léa, og Jasmin og jeg havde desuden også aftalt det. Jasmin ville være blevet skuffet, hvis jeg havde valgt anderledes, og hun og jeg havde et tæt bånd derinde, lyder det fra Sinan.

- Derfor var det hele tiden klart for mig, at Léa var den rette partner, afslutter han.

'Paradise Hotel' kan ses på Viaplay og Viafree, hvor der kommer nye afsnit hver tirsdag, onsdag og torsdag.