Pitchede bizarre brystvorter i 'Løvens Hule': Sådan går det nu

Emilje Nordgård forsøgte at få løverne til at bide på TwiddleTip, men det var de ikke interesserede i

Foto: DR / Redigering: Lasse Brøndal

Torsdag aften fik DR1-seerne lov til at se det produkt, som Emilje Nordgård har opfundet, da hun stillede sig frem i 'Løvens Hule' med TwiddleTip, der er falske brystvorter til amning.

Hun forsøgte at sælge alle rettighederne til produktet for 200.000 kroner og fem procent af indtægterne af fremtidige salg, men ingen af de fem løver bed på.

Mikkel og Kasper fik masser af rosende ord fra løverne, efter de havde fortalt om deres virksomhed. Foto: DR/Carsten Andersen Film, tv & radio Hård kamp i 'Løvens Hule': - Det gjorde virkelig ondt

Emilje Nordgård er dog alligevel tilfreds, selv om hun måtte gå fra 'Løvens Hule' uden en investering. Det siger hun til Ekstra Bladet.

- Det var en sjov oplevelse at medvirke i noget, man selv har set på fjernsynet. Men det var også ret nervepirrende. Jeg var rimelig nervøs, inden jeg stillede mig ind foran dem. Jeg er normalt ikke typen, der har eksamensangst. Det plejer nærmest at give mig et kick at gå til eksamen, men lige her bævede stemmen lidt, siger hun.

- Jeg tænkte, at det var 50/50, om en af løverne ville gå med på mit forslag. Men jeg havde det sådan, at hvis ingen af dem ville gå med, så ville jeg ramme en omtale, som jeg aldrig selv ville kunne skaffe med min økonomi. Så mine forventninger er trods alt blevet indfriet.

Løvernes forklaring på, at de ikke ville investere i produktet, var blandt andet, at Emilje Nordgård ikke selv ville være en del af det længere, når hun solgte alle 100 procent. Og det kan hun sagtens forstå.

- Det er jo deres penge, så det bestemmer de jo heldigvis selv. Jeg kan også godt følge det, de siger i programmet. Det giver jo fint mening. Jeg forstår det, men det er jo ærgerligt for mig. Men sådan er det, siger Emilje Nordgård.

Peter Dubgaard fortryder ikke, at han medvirkede i 'Løvens hule'. Foto: Pr-foto Film, tv & radio Afvist i 'Løvens hule': Nu går salget AMOK

Ingen af løverne valgte at købe produktet, som Emilje Nordgård forsøgte at sælge. Foto: Per Arnesen/DR
Ingen af løverne valgte at købe produktet, som Emilje Nordgård forsøgte at sælge. Foto: Per Arnesen/DR
 

'Det mest bizarre'
Da Emilje Nordgård gik ind foran løverne, havde hun sine falske brystvorter under trøjen, og det skabte store grin i DR1-programmet, da samtalen først gik i gang.

- Jeg er så barnlig. Det må I undskylde, sagde Jacob Risgaard, da han ikke længere kunne holde masken efter øjenkontakt med Jesper Buch.

Og medløven havde også selv en kommentar at knytte til de falske brystvorter.

- For mig er det det mest bizarre produkt, der er kommet ind. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er godt og har et formål, men det er sateme bizart for mig, sagde Jesper Buch i programmet.

Jonas og Thomas står bag MuteBox. Foto: Carsten Andersen/DR Film, tv & radio Sagde jobbet op: Nu er ALT forandret

Reaktionerne overraskede slet ikke Emilje Nordgård, der dog ikke følte, at det blev for meget.

- Jeg havde set det komme, både fordi produktet er anderledes, og på måden jeg selv kom ind med TwiddleTips under trøjen, fortæller hun og fortsætter:

- Men jeg er glad for, at den grundlæggende stemning var seriøs, da først vi kom i dialog, slår hun fast.

Fokus på speciale
Programmet blev optaget i efteråret 2019, og siden har Emilje Nordgård fortsat salget af TwiddleTip.

- Der har været salg stille og roligt på min webshop siden optagelserne. Jeg har indtil videre ikke gjort det vilde, men jeg har til gengæld været i kontakt med Opfinderrådgivningen for at få hjælp og sparring og rådgivning til at komme i kontakt med internationale virksomheder, siger hun.

Tre af løverne ville investere i Joachim Latochas firma, Barons. Foto: DR Film, tv & radio Afviste vildt rekordbud i 'Løvens Hule': - Det var meget simpelt

I 'Løvens Hule' forsøgte hun at sælge rettighederne, men det har hun ikke gjort yderligere forsøg på efterfølgende.

- Det holder jeg stadig kært selv. Så lige nu fortsætter det stille og roligt med salg over min webshop, som det har gjort indtil nu.

Men det er ikke på produktet, hun i øjeblikket har størstedelen af sin fokus.

Jeg er lige gået i gang med specialeskrivning på mit studie, så jeg har prioriteret, at det er dér, jeg lægger min energi i øjeblikket, siger hun.

- Jeg hjemmepasser mine piger, så jeg har kun tre-fire timer - fem-seks, hvis jeg presser den lidt - til at lave det. Så jeg prioriterer mit speciale, men når jeg er færdig med det, så sætter jeg en større indsats i gang i forhold til TwiddleTip. Der er designbeskyttelse på, så der er ingen, der løber med det.

Emilje Nordgård er uddannet lærer og læser i øjeblikket en kandidat i pædagogik, og i afsnittet gjorde hun det klart, at det især var det, hun brændte for at arbejde med. Og det var derfor, hun gerne ville sælge rettighederne til produktet. Den følelse sidder hun stadig med.

- Det er det, jeg brænder for, og mit hjerte banker hurtigere, når jeg tænker på det. Men jeg er 29 år, og jeg har ikke travlt, så jeg skal nok nå alle mine planer, selv om jeg prioriterer det ene nu og noget andet bagefter, siger hun og slår fast, at hun ikke vil sælge retten til produktet, medmindre det rigtige tilbud kommer.

- Jeg giver det ikke væk gratis. Det er en god opfindelse, som ingen andre har rettighederne til, og der er interesse fra udlandet. Så jeg har bare tænkt mig at følge med.

Barons har smadret deres tidligere salgsrekord, efter de medvirkede i 'Løvens Hule'. Foto: DR Film, tv & radio Afviste rekordbud i 'Løvens Hule': Så gik det helt amok

Derfor fortryder hun heller ikke, at hun valgte at spørge løverne om 100 procent af virksomheden, selvom det var noget, som flere af dem nævnte som årsagen til, at de trak sig.

- Jeg har ikke tænkt mig bare at sælge lidt og så se, hvad det fører til. Enten kører jeg det helt ud, når jeg prioriterer tiden til det, eller også sælger jeg det hele til en anden, der så kan lægge sin energi i projektet.

63 kommentarer
Vis kommentarer